Lyt til artiklen
M: »Dette digt er måske mit yndlingsdigt. Det har en enkelhed i skriften, som hans to hidtidige romaner ikke har haft. Og forløbet i bogen er sådan set også simpelt nok: Digterjeget og hans kæreste flytter ud i et kolonihavehus, de skal giftes, der skal være »bøssebryllup i Balleby«, som der står et sted – men jegets psykiske sygdom tager gradvis over, og det er derfor, det ikke kan huske, hvad dets yndlingsblomst er.
Og så kommer det alligevel på det til sidst (under eller efter samlejet på hemsen?): Syren. Hyacint«.
