I dag skal vi tale om Hanforfatteren. Hvordan ser han ud, hvad lever han af, og hvorfor valgte han denne ret barske beskæftigelse? Hvad spiser han, hvordan er hans sovemønster og hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat?
Ja, det kunne du rigtignok godt li’ at vide? Eller måske er du egentlig helst fri. Og hvem tror jeg, jeg er? Og hvad kvalificerer netop mig til at udtale mig om Hanforfatteren. Fordi jeg kan. Jeg var nemlig engang meget tæt på en. Så tæt, at vi fik et barn, som nu er voksent. Eller det var hun rent faktisk allerede fra day one på grund af de omstændigheder, hun ligesom blev født ind i.







