Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Menneskeheden. Hvis der findes to forskellige kategorier af mennesker - som eksempelvis en officer og en tjenestepige - må der nødvendigvis også eksistere en tredje - det kunne være en skorstensfejer - som på sin vis betegner selve umuligheden i at opdele verden i to modstillede principper. Skorstensfejeren er uden for sammenhæng, og netop derfor får han officer og tjenestepige til at hænge sammen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Yin, yang og skorstensfejere giver filosofien kød i suveræne essays

Den slovenske filosof Mladen Dolar demonstrerer med knivskarpe tanker, at filosofien ikke kan leve uden sine anekdoter.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Der er et snit«. Det er ifølge filosoffen Mladen Dolar psykoanalysens grundsætning. Et snit, en sprække, en kløft, en spaltning, en navle, en forskel, et ar.

Dette snit sætter et skel mellem spædbarn og mor, ord og ting, mand og kvinde, bevidst og ubevidst, hvad der er inden og uden for den sociale orden. Men snittet, adskillelsen, skellet er samtidig stedet for deres forbindelse. Ikkeforbindelsen er en forbindelse, kløften er en kobling, ikkeforholdet er et forhold.

I seks forrygende essays, hvor de knivskarpe tanker bestandig får kød og fylde af anekdoter og eksempler, filosoferer Dolar, med snittet som grundfigur, over kønsforskellen, drømmetydningen, psykoanalysens oprindelse, filosofiens oprindelse, forholdet mellem psykoanalyse og politik.

Vi starter med Kierkegaard og en passage fra ’Gjentagelsen’, hvor et vittigt hoved citeres for at opdele menneskeheden i tre kategorier: officerer, tjenestepiger og skorstensfejere. Officerer og tjenestepiger kan, som Dolar påpeger, betragtes som en patriarkalsk, hierarkisk kategorisering af mænd og kvinder – men hvad i alverden skal vi med skorstensfejere?

Dolars pointe er, at der ikke kan være to forskellige kategorier (officerer og tjenestepiger) uden dette tredje (skorstensfejere), som på sin vis betegner selve forskellen, selve umuligheden af at opdele verden i to modstillede principper, selv om det er det, filosofien altid har haft travlt med at gøre.

Det er aldrig bare yin og yang, det er yin, yang og skorstensfejeren.

Skorstensfejeren er uden for sammenhæng, og netop derfor får han officer og tjenestepige til at hænge sammen. Der er ingen forbindelse fra officer og tjenestepige til skorstensfejer, og netop derfor skaber han, som et meningsløst tegn, forbindelse.

Opløsningen af sociale bånd

Modstillingen af mand og kvinde er for Dolar ikke bare en i rækken af modstillinger, men den som alle filosofiens andre modstillinger (ånd/krop, form/stof osv.) tavst refererer til.

Det er psykoanalysens fortjeneste at have gjort os opmærksom på, hvordan sproglige, begrebslige forskelle er modelleret over den tilsyneladende ’naturlige’ kønsforskel, som sproget dog går fejl af, ligesom det går fejl af andre forskelle, når den begriber dem som binære modstillinger.

I et smukt essay om berøringen bliver det denne, berøringen, der spiller rollen som skorstensfejer, som den ikkeforbindelse mellem to, der samtidig er deres forbindelse. Berøringen (hud mod hud, taktiliteten) er af andre filosoffer blevet brugt som et bevis for, at mennesket har sin oprindelse i noget, der ligger før snittet: en førsproglig kontakt med den andens og sin egen hud.

Det er aldrig bare yin og yang, det er yin, yang og skorstensfejeren. Skorstensfejeren er uden for sammenhæng, og netop derfor får han officer og tjenestepige til at hænge sammen

Men Dolar viser os, hvordan allerede Aristoteles anbragte et tredje mellem hud og hud, nemlig luften. Og hvordan berøringen fra starten er knyttet til forbuddet mod at røre, som er det første forbud i vores liv (’det må du ikke røre ved’) og det basale bud i enhver social orden og dens inddelinger i rigtigt og forkert såvel som profant og sakralt.

I øvrigt er det også det bud, psykoanalysen fødtes af: »Ti stille, og rør mig ikke!«, skreg Freuds patient Emmy, og så sank han afmægtigt ned i lænestolen og lyttede, og så fødtes psykoanalysen.

Berøringen er for Dolar ikke noget før snittet, men selv et snit, dvs. et sted, hvor forbindelse og adskillelse sammenfalder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Psykoanalysen bliver anklaget for at være individfikseret og dermed apolitisk; at betragte problemer som noget individuelt, der skal behandles på briksen, og ikke noget kollektivt, der skal løses gennem politisk handling. Heroverfor hævder Dolar: »Der findes for psykoanalysen ikke sådan noget som et individ«.

Psykoanalysen interesserer sig for stedet, hvor de sociale bånd knyttes, som ifølge Dolar også er stedet, hvor de opløses. Vi genkender efterhånden figuren: Stedet for sammenknytning er også stedet for opløsning.

For Dolar er det også stedet for det politiske: der hvor man har mulighed for at opløse de eksisterende sociale bånd for at skabe nogle nye.

Men psykoanalysen er mere interesseret i at opløse end at skabe nyt; den udpeger stedet for det politiske, men den tager ikke skridtet ind i det. Som Dolar skriver: Psykoanalysen tager et skridt for lidt, politikken tager et skridt for meget; den lukker åbningen, negativiteten, med positivt definerede værdier og programmer.

Pointen bliver imidlertid, at begge bevægelser, både at tage et skridt for lidt og at tage et for meget (og der findes ingen mellemvej), er nødvendige. Når psykoanalysen indkredser stedet for det politiske, opfordrer den også til at tage skridtet ind i det, men den kan ikke selv gøre det, dens opgave er at holde negativiteten, såret, sprækken åben.

Den forbindende ikkeforbindelse

I det afsluttende essay forfølger Dolar anekdoten om filosofiens fader, Thales fra Milet, der havde så travlt med at kigge op på stjernerne, at han faldt i en brønd, til stor morskab for den thrakiske tjenestepige, som hjalp ham op.

Igen insisterer Dolar på, at forholdet mellem anekdotens modstillinger (filosof/tjenestepige, græker/indvandrer, høj/lav, spekulation/jordbundethed) er en forbindende ikkeforbindelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det gælder ikke mindst forbindelsen mellem filosofi og anekdote, begreb og iscenesættelse. Filosofien ville intet være uden sine anekdoter, såsom denne om Thales og tjenestepigen.

Dolars essays er selv suveræne eksempler på, hvordan filosofien tænker gennem anekdoter, iscenesættelser, teater. Der skal officerer og tjenestepiger til at give tænkningen kød. Og skorstensfejere.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden