At gå i dvale er en strategi for især dyr: så overlever man lige: en vinter, en tørke, en sult. Man slækker på krav til organismens funktionsdygtighed. Kampen for overlevelse, det bliver sådan: ikk gå ud og jag et lam, en flue. Ikk slik din pels, dine sår. Ikke par dig eller læg et æg. Bare hvil og vær. Hvil og vær er hvad jeg gør. Sådan er det at deale med en skrøbelig psyke.
Jeg er en pausefisk, en mursejler. Jeg researcher meget mildt (overkommer lige at strejfe google) og erfarer at mursejlerens unger går i hi i uvejr fordi forældrene må søge langt bort efter føde, og ungerne er sultne, og ungernes små kroppe kan ikke tåle at sulte, strategi: ungerne slukker: de hviler lige lidt indtil der er orm til næbet (eller hvad end de æder). Så ligger de i reden med mildt dunkende hjerter og overlever. Er. Små brummende kummefrysere. Hvidevarer ånder også. Eller: alle er indimellem ængstelige apparater.
