Gamle bøger skulle have nyt liv. Det var ambitionen, da landets næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof, for et år siden meddelte, at man ville digitalisere 15.000 bøger i løbet af de kommende 2 år i forlagsenheden Sagabooks.dk. Dengang fortalte Gyldendal, landets største forlag, at man var i gang med at digitalisere 3.000 titler fra bagkataloget.
Nu træder Gyldendal også på speederen. I øjeblikket har forlaget 5.164 digitale titler, men det vil være stærkt forøget om 2 år.





