0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fantastiske erindringer minder os om tempoet i verdensudviklingen

Den afdøde professor Tony Judts erindringer genopliver den nære fortid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Oprør. Stort set samtidig oplevede verden ungdomsoprøret i Paris og den tjekkoslovakiske regerings forsøg på at skabe 'socialismen med et menneskeligt ansigt', der brat blev afbrudt, da sovjetiske kampvogne invaderede Prag. Her svinger demonstranter det tjekkiske flag mod den sovjetiske invasion 21. august 1968.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er i modgang, at mennesker viser deres sande værd, og det gælder måske allermest på det personlige plan.

Set med den målestok bliver det ikke meget mere livsbekræftende end den britiske historieprofessor Tony Judt.

Han døde i august af den grusomme – men heldigvis meget sjældne – sygdom ALS, en særlig form for sklerose, hvor hjernen forbliver fuldkommen frisk til det allersidste, mens kroppen forvitrer mere og mere, og det til sidst bliver umuligt at kommunikere.

Som Judt udtrykker det, er »synet indefra så rigt som altid«, men i takt med at lungerne bliver svagere, og man mister kontrollen over stemmebåndet, bliver det vanskeligere og vanskeligere at kommunikere med omverdenen. For Sartre var helvede muligvis andre mennesker, personligt kan jeg vanskeligt forestille mig en værre skæbne end ALS.

Holdt modet oppe
Så meget desto mere imponerende er det, at Judt formåede at holde modet oppe og fik så meget ud af tiden, de sidste to år han levede.

Jeg interviewede ham – via e-mail – et halvt års tid før han døde, og kunne konstatere, at han var sit vanlige selv, superbegavet og engageret i omverdenen, selv om han allerede på det tidspunkt var reduceret til en immobil mumie, der kun kunne kommunikere via sin assistent.

Men det gjorde han til gengæld også så meget, at han forfattede to bøger og talrige artikler, mens han led af ALS. Den første, ’Ill Fares The Land’, der udkom tidligere i år, er en fremragende lang kritik af den nuværende økonomiske samfundsorden med stadig stigende ulighed og påpegning af, hvor skadeligt det er.

Forsvarsskrift og erindringsbog
Er man interesseret i samfundet og bekymret over udviklingen, kan bogen varmt anbefales som et helhjertet forsvarsskrift for den velfærdsstat, man selv i Europa er i fuld gang med at afvikle eller beskære så meget som muligt i markedets hellige navn.

Men for at få en fornemmelse af manden Judt – og hvilken uhyre sympatisk og vidende humanist, verden har mistet – er det den posthume erindringsbog ’The Memory Chalet’, man skal søge til.

LÆS OGSÅ

Lidt som den tidligere chefredaktør for Elle Magazine i Paris Jean-Dominique Baubys bog ’The Diving Bell and the Butterfly,’ der blev skrevet ved at blinke med øjenlåget, efter at han blev ramt af locked-in syndrom, er tilblivelsen en del af fascinationen ved Judts sidste bog.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce