Klokken 21.59 en torsdag sidst i september græd jeg af grin i et tog, der holdt stille på Svejbæk Station. Jeg sad i kupeen og kæmpede forgæves med at holde latteren inde i mig selv, mens jeg læste Jens Blendstrups nye roman, ’Slagterkoner og bagerenker’. Det var et godt stykke henne i romanen, hvor hovedpersonen, Jørgen, for længst er blevet fyret fra sit job som elmontør og nu kæmper det bedste, han har lært (men nogle gange også mindre end det), for at holde sammen på det hele og sit 52-årige jeg i byen Korsør, hvor han bor sammen med sin kone gennem mange år (men måske ikke så mange år mere).
En mand går i hundene, i barndom og i brædderne i Jens Blendstrups nye roman.
