Monografien over billedkunstneren Mogens Møllers (f. 1934) arbejde har fået titlen ’Værk’. I det valg ligger en insisteren på kunst som et afsluttet og selvstændigt udsagn. Det er ikke et demokratisk projekt, hvor alle mulige stemmer skal få plads og indsigelse, som i nutidens deltagelseskultur.

På en måde gør denne insisteren Møllers arbejde lidt gammeldags. Det fastholder kunsten inden for kunstens rammer og lukker verden ude. Samtidig ligger der en særlig etik i denne understregning af værkkvaliteten – og måske ad omveje en større åbning ud imod verden. For er kunstens rolle at svare direkte på samfundets aktuelle dagsordner, eller er det snarere at stille gåder, vi beskuere selv kan reflektere videre over?