Forældres grundvilkår har forandret sig betydeligt i løbet af 25-30 år, og det har medført en voksende gruppe af, hvad Landsforeningen Børns Vilkår kalder 'de nye forældre'. De karakteriseres ved at være velmenende, bevidste - og meget usikre. Uanset om de bor i Thyborøn eller på Østerbro, arbejder de uden for hjemmet og har dårlig samvittighed over det. At de bliver stadig ældre, når de får det første barn, øger tendensen til at pylre, og ofte mangler de praktisk erfaring med børn. Desuden stiller det generelle skred i samfundets normer større krav til, at forældrene finder ud af, hvem de er, og hvad de vil. Det er vanskeligt for mange, og det smitter af på børnene. »Der findes stadig traditionelle forældre, der ikke magter opgaven men styrer med kæft, trit og retning. Der findes også almindelige velfungerende forældre, der både kan, tør og vil opdrage deres børn. Men der bliver stadig flere af de nye usikre forældre«, siger sekretariatschef Birk Christensen og fortsætter. »De interesserer sig meget for deres børn, ønsker at være gode forældre og går meget op i at give deres børn en god tid. Det er særdeles positivt. Nu skal de bare også lære, hvad det betyder«. Det er børn af de såkaldte nye forældre, som får nogle pædagoger og ikke mindst lærere til at sukke højlydt. Børnene kan være svære at få til at sidde stille, lytte og sætte egne behov til side til fordel for en gruppe, fordi de er frie, selvstændige, initiativrige og sikre på, at de har ret til at være her. Te tilbage til fortiden »Det skal de gerne blive ved med at være - det er jo de positive sider af det, der i bestemte situationer opleves som entydigt negativt. Men vi vil gerne have dem til også at høre efter, hvad der bliver sagt, og det tager længere tid med moderne metoder, end hvis man slår dem eller lukker dem inde i mørke rum som i gamle dage«. »Vi vil jo ikke have de underkuede børn, som den form for opdragelse resulterer i. Men der er brug for mere retning, og det mangler de nye forældre at forstå. De vil gerne give børnene en god tid, når de endelig er sammen, og derfor gør de alt for at undgå konflikter og giver barnet fuld opmærksomhed«. »Børn har ganske rigtigt brug for opmærksomhed, men de tager skade af altid at være i centrum. Derfor handler det hele om, at deres voksne skal turde påtage sig lederskabet for dem«, siger Birk Christensen fra Børns Vilkår. Han understreger gang på gang, at vi ikke skal tilbage til 50erne. Når han taler om lederskab er det i moderne form, hvor medarbejderens kompetence og medindflydelse er afgørende for dynamikken. »Det handler om at kunne fungere i en gruppe og indrette sig efter andre, og det skal børnene altså lære i familien. Det kan ikke nytte, at forældrene regner med, at det klarer de henne i børnehaven«. Ifølge Birk Christensen skal børnene have udviklet deres empatiske evne, altså evnen til at sætte sig ind i hvordan andre har det. »Det lærer moderne børn på et senere tidspunkt i dag end tidligere, fordi processen er længere og forældrene mindre restriktive. De får lov til at sejle mere rundt, og det er ikke i sig selv negativt, men det er katastrofalt, hvis den empatiske kompetence slet ikke opøves«. »Børn er jo ikke født med et fast forsæt om at gøre det modsatte af, hvad forældrene vil. Hvis de lærer det fra starten, bliver de stolte over at yde, hvad de kan. De vil gerne have nogle at kigge på, så de kan efterligne og hjælpe. Men et af de helt store problemer er, at børn ikke har meget at se på i den sammenhæng«. Stråtækte drømme Det særdeles store gab mellem de fleste familiers dagligdag og forældrenes drømme medvirker til at øge usikkerheden. »En del familier har dårlig samvittighed uden at have grund til det, fordi de har nogle drømmebilleder, der tager udgangspunkt i bedsteforældrenes liv. Mor synes, hun skal byde børnene velkommen hjem fra skole med nybagte boller og varm kakao, men hun glemmer, at hun har fuldtidsjob, og at børnene skal på fritidshjem«. »Tag og drøm nogle nutidige drømme i stedet for at sammenligne med de håbløse forestillinger om, hvad der er godt«, opfordrer Birk Christensen. »Kig i stedet på hvordan børnene har det, på hvad man har sammen i familien, hvad man gerne vil have mere af, og hvordan man kan få det. Man kan sagtens skabe en god hverdag, selv om begge forældre har fuldtidsjob. Det vil overraske mange, hvor meget det giver, hvis man holder op med at planlægge næste dags gøremål ved middagsmaden og i stedet interesserer sig for, hvordan alle har det«, siger Birk Christensen. Han vil være stolt, hvis bogen giver forældre lyst til at fortsætte med at være gode forældre og lyst til at være voksne i forhold til deres børn. Og meget ked af det, hvis den medfører, at forældre blev restriktive, firkantede, sætter umulige grænser og stiller umulige krav. »For så er budskabet helt misforstået. Vi mangler ikke kæft og trit, men gerne noget mere retning«. Opdragelsens ja og nej Pejlemærker når forældre er ledere for deres børn Forholdet mellem børn og deres forældre kan sammenlignes med forholdet mellem medarbejdere og ledelse på en arbejdsplads, hvor der gælder bestemte spilleregler. Ledere og medarbejdere skal leve op til deres ansvar og roller, for at arbejdspladsen kan fungere, og regler for et godt arbejdsmiljø kan sagtens 'oversættes' til familiesprog. Børn får energi: * af ros og opmærksomhed - ikke når de overses. * af godt samarbejde - ikke når man slås eller skændes for meget med hinanden. * når de kan overskue, hvad der sker - ikke når de skal nå for meget på for kort tid, eller når tingene er for opdelt. * når de kan klare opgaverne - ikke når alt mislykkes. * når de er med i planlægningen - ikke når andre hele tiden bestemmer. * når forældrene beslutter - ikke når alt er tomgang * når de får sagt det, de mener - ikke når de føler sig tilsidesat. * når der er afveksling - ikke når det er for ensformigt. * når de kender kravene - ikke når de bliver usikre på, hvad de skal. * når man hjælper hinanden - ikke når ingen vil hjælpe. * når der er liv - ikke når alt er for stramt. Kilde: Den nødvendige opdragelse