Her i begyndelsen af det nye årtusinde er homoseksualitet stadig et tabuemne inden for den katolske kirke. I bogen 'La Confessione' (Bekendelsen), der for nylig udkom i Italien, forsøger en katolsk homoseksuel præst at slå hul på det tabu. Den katolske kirke fordømmer ikke homoseksualitet i sig selv, men seksuelt samvær mellem to af samme køn. Desuden skal katolske præster leve i cølibat. Den italienske præst, der er anonym i bogen, fortæller sin historie til Vatikanekspert og journalist ved dagbladet La Repubblica Marco Politi. Bogens hovedperson kommer på katolsk præsteskole, da han er tolv år. Han er entusiastisk og føler det som et kald. Inden han begynder på præsteskole, har han haft en lille uskyldig sommerflirt med en pige. I løbet af årene på præsteskolen bliver han på et tidspunkt tiltrukket af en ældre dreng. Han føler sig på samme tid fascineret og ydmyget, fordi han ikke er i stand til at kontrollere sine følelser. Og fortæller det til sin åndelige leder, der opfordrer ham til at bede og undgå situationer, hvor han føler sig fristet. 24 år gammel bliver han præst. Det er et lykkeligt øjeblik, selv om han kort forinden har haft kvaler over at skulle leve i cølibat. Han er 34 år, da det går op for ham, at han er homoseksuel. Det sker, da han er på kursus i en nordeuropæisk by og i et rollespil skal spille homoseksuel. Han spiller rollen meget overbevisende og bagefter går han hvileløst rundt i gaderne og gentager for sig selv, at han er homoseksuel. En aften vandrer han rundt i byens centrum og bliver samlet op af en mand i en bil. Det viser sig, at den anden mand også er præst. De tilbringer natten sammen, og næste morgen er bogens hovedperson fuld af modstridende følelser: »Da jeg forlod huset, begyndte jeg at bede. Jeg bad og skreg til Vorherre. Jeg bad ham om hjælp til at komme ud af en situation, som jeg ikke var i stand til at styre«, fortæller præsten i bogen. Søndagen efter opsøger han præsten i kirken: »Jeg følte anger. Jeg følte mig snavset, og det er en forfærdelig følelse. Man kan ikke leve på den måde. Det er det rene tortur. Så jeg skyndte mig hen for at skrifte. Sådan fortsatte jeg i månedsvis, måske i halvandet år. Men på et tidspunkt går det op for dig, at begivenhederne gentager sig. Og hvad gør du så? Du skrifter og samme aften kaster du dig ud i nye eventyr? Det er en pervers dynamik«. Efter forholdet med præsten i Nordeuropa følger en periode, hvor bogens hovedperson opsøger mænd i parker og barer. I tre år lever han et dobbeltliv og lider meget. Pause som præst Da præsten i sin tid opdagede, at han var homoseksuel, gik han i terapi i seks måneder hos en psykolog, der også var præst: »Jeg begyndte at tænke, at hvis Gud havde skabt mig sådan, var det ikke en synd i sig selv«. Efter tre år beslutter han at fortælle det hele til biskoppen. Han kan ikke længere holde ud at holde messe om dagen og gå ud om natten. Og han har en frygtelig skyldfølelse. Under mødet bliver de enige om, at han skal holde en pause fra præstegerningen. Så går turen til Rom, og her møder præsten en mand, som han forelsker sig i. De er sammen i fem år. Da forholdet går i stykker, får han lyst til at genoptage præstegerningen. Og efter en pause på seks år begynder han atter at arbejde som præst. I bogen taler han om kirkens menneskelige ansigt, som han har mødt hos biskoppen og mange andre mennesker, og som har hjulpet ham meget: »Jeg kan ikke klage over snæversyn og ondskab. Jeg har mødt forståelse, respekt og en evne til at henlægge dømmende holdninger og til at undgå overfladiske meninger og fordomme«. Og som noget nyt har han i dag lyst til at leve i cølibat, selv om han ved, at det bliver svært. Bogens hovedperson har mødt flere homoseksuelle katolske præster, der har lært ham, at man godt kan acceptere sin homoseksualitet og samtidig være præst. Det nytter ikke noget at nægte og undertrykke ens seksualitet. Efter at han begyndte at arbejde som præst igen, har han haft et seksuelt forhold, men et stabilt parforhold hører fortiden til: »Jeg tror ikke på, at strenge, ubøjelige valg bærer frugt. En gradvis forandring er at foretrække. Det vigtige er, at man ikke føler sig skyldig«. Præsten hjælper i dag andre præster, der er i en lignende situation, og han mener, at kirken skal gøre mere for at tage sig af homoseksuelle. Han fortæller, at der i Italien de seneste år er skabt et netværk af homoseksuelle katolske præster, der mødes for at drøfte deres problemer. Han mener dog ikke, at tiden er inde til, at homoseksuelle præster skal springe offentligt ud. Forandringer skal ske langsomt, og noget er der ved at ske, men præsten understreger, at homoseksualitet stadig er et uløst problem inden for den katolske kirke. Marco Politi: La Confessione. (Editori Riuniti, 198 sider, 18.000 lire).