Det som i går endte med en check på 350.000 danske kroner fulgt af den prestigefyldte Nordisk Råds Litteraturpris, begyndte i Danmark. Eller rettere sagt Grønland. Årets prismodtager, nordmanden og forfatteren Lars Saabye Christensens farfar var dansk. I virkeligheden er han årsag til, at den næsten 700 sider lange roman 'Halvbroren' er vokset ud af den norske forfatters hjerne. 'Halvbroren'. Bogen, som for længst er blevet en bestseller i Norge, har modtaget flere priser og i går fik blåstemplet fra den fagkyndige jury i Nordisk Råd. »Min danske farfar sendte et brev til sin familie fra en ekspedition i Grønland. Besætningen skulle fragte en moskusokse til Københavns Zoologiske Have i år 1900. Det brev har ligget og ulmet lige siden starten af mit forfatterskab (i slutningen af halvfjerdserne, red.). Det lyder utroligt, at en moskusokse fra Grønland har været udgangspunktet for en slægtshistorie fra Oslo. »Som du nok kan regne ud, var det et temmelig langt brev, hvor han beskriver kontrasterne og miljøet i et stort spænd i tid og geografi. Et vældig inspirerende brev. Nøgternt og alligevel poetisk«, fortæller forfatteren fra festen hos forlaget Cappelen i Oslos centrum. Kontrasternes tid Og kontrasterne er blandt andet det, priskomiteen lægger til grund for valget af Lars Saabye Christensen: »I sin mangfoldige rigdom spænder romanen over flere generationers historie og skifter mellem det realistiske og fantastiske. Beretningen om Barnum Nilsen og broderen Fred har en grundtone af fravær, tab og sorg, men rummer også forsonende strejf af humor, venskab og håb«. Politikens boganmelder og medlem af juryen, May Schack, mener, at nordmanden vandt, fordi han bruger blandingsmidler. »Han formår at få mange små historier flettet sammen til et helstøbt kludetæppe. Det er en rig roman, som kan læses af mange på mange forskellige planer«. Hun er ikke skuffet over, at prisen for andet år i træk gik til Norge. »Man vil selvfølgelig frygtelig gerne se en dansker som prismodtager, men det her beviser, at vi altså ikke uddeler efter lande, som står for tur«, siger hun. Og refererer samtidig til de to danske digtere Pia Tafdrup og Henrik Nordbrandt, som fik prisen i 1999 og 2000. Alligevel var prisen en overraskelse for dette års vinder. »Det kom uventet. Jeg havde egentlig ikke regnet med det, fordi prisen jo gik til en nordmand sidste år. Men jeg er meget glad og lykkelig«, fortæller Lars Saabye Christensen. Dansk glæde I Danmark sidder en anden glad forfatter. Ida Jessen. Hun har nemlig fået til opgave at oversætte 'Halvbroren'. »Nu virker det jo skørt, men jeg var lidt nølende i starten, fordi jeg sidder og arbejder med en anden bog, men det tog bare et par sider, så var jeg solgt«. »Jeg synes, han fortjener prisen, fordi han har en særlig evne til at skrive en stor historie, hvor han griber sin læser i kraven og siger: Se her, jeg har en vigtig historie at fortælle. Det er en gave til læseren, fordi man får noget uden at skulle vride hjernen af led, men det bliver aldrig luftigt hvedebrød«. Selvom Ida Jessen mener, at Lars Saabye Christensen har helt sin egen stil, så passer han ind i rækken af nordiske fortællere som Jan Kjærstad og Kerstin Ekman. »De kan også det der med de store fortællinger, selvom Lars Saabye aldrig konstruerer som Kjærstad eller har Ekmans kriminalgåde som omdrejningspunkt. Han leverer kød og blod«. Ud over at dele titel med sine norske kollegaer deler Ida Jessen også forkærligheden for de norske miljøer, som Lars Saabye Christensen dykker ned i. Hun har nemlig boet i Norge og arbejdet som konsulent for bogens forlag Cappelen. Jagten på Skandinavien Vægten på de nordiske forfattere fik sidste år redaktøren fra det danske Aschehoug, Charlotte Jørgensen, til at stikke 'Halvbroren' i tasken på en bogmesse i Göteborg. »Vi har længe haft et ønske om at fokusere på skandinavisk skønlitteratur, så derfor var jeg ikke afvisende over for Cappelens folk. Og jeg var tryllebundet fra første side, hvor jeg sneg mig til at læse i den i hver eneste pause«. Hun har svært ved at skjule sin tilfredshed over, at Aschehoug købte bogen, inden den blev prisbelønnet. Nu vil den sandsynligvis stige i pris. »Nogle gange er man bare på det rette sted på det rigtige tidspunkt. Men jeg har endnu ikke overvejet, hvad det kommer til at betyde for os. Jeg ved bare, at den er god, fordi den har en bred appel«. Selvom det taktisk set ville være smart at udsende bogen så hurtigt som muligt, så har oversætteren, Ida Jessen, fået ro. »Det her er en ordentlig klump, som kræver tid til gennemarbejdning, så de danske læsere må have tålmodighed til efteråret, hvor vi planlægger at udsende den herhjemme«.