0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dem og os

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Konflikter er altid godt stof, og efter 11. september er konflikten med stort K den mellem 'Vesten' og 'islam'. 10 år efter at den kolde krig sluttede. har politikere, debattører, forskere og andre godtfolk langt om længe fundet en ny stor konflikt, der kan optage sindene de næste mange år.

Og nu, godt et halv år efter den bratte opvågnen og Twin Towers' undergang, er bøgerne om euroislam, den islamiske udfordring, fundamentalismens rødder og andet godt fra det religiøse hav for alvor begyndt at skylle ind over os, og en af de foreløbigt største fisk ankom på hylderne i denne uge.

'Efter 11. september. Vesten og islam' er den forbilledligt sigende titel, og manden bag bogen er den politiske kommentator og tidligere spindoktor Ralf Pittelkow.

Og manglende opmærksomhed kan forfatteren i al fald ikke brokke sig over. Allerede inden udgivelsen havde Pittelkow taget turen gennem stort set alle større medier og luftet sine tanker om, hvordan spændingerne - og dermed de potentielle konflikter - mellem Vesten og islam er langt større , end mange i Vesten vil erkende.

Den store forskel, og nøglen til en bedre forståelse, er, som Pittelkow ser det, at de muslimske kulturer ikke har haft noget, der minder om den europæiske oplysningstid.

For lidt eller modigt?
Nu er ét foromtale og generelle pointer, og noget andet de barske anmelderes spidse penne. Men heller ikke på den front har Pittelkow det helt store at klage over.

Eneste reelt negative blandt dagbladenes anmeldere er Informations David Rehling, der kalder bogen 'overambitiøs'.

For selv om Pittelkow i forordet beder om, at bogen læses som en bog om de store linjer, bliver det lige voldsomt nok for Rehling, når Pittelkow på et par hundrede sider kommer gennem tyrkernes erobring af Konstantinopel, den fejlslagne belejring af Wien i 1683, opsplitningen af Osmannerriget i fransk- britiske kolonier, moderne diktaturer, folkevandring mod Europa og manglende integration i Vesten.

Så bliver det efter Rehlings mening »et sådant rodsammen, at læseren sidder tilbage med et ønske om at have fået mere at vide om noget mindre end det hele«.

Den opfattelse deler man mildest tale ikke på Pittelkows daglige arbejdsgiver Jyllands-Posten, i denne sammenhæng repræsenteret ved Johs. H. Christensen. En mand, der i en sådan grad er enig med forfatteren, at det sine steder er vanskeligt at læse, hvor Pittelkows meninger hører op og anmelderens tager over.

»Når vi taler om flygtninge og indvandrere, kunne vi lige så godt sige: Muslimer, for det er dem, der giver problemer, modsat andre indvandrergrupper. Hvorfor? Akkurat fordi islam som åbenbaret sandhed foreskriver, hvordan det sande og gode samfund skal se ud. Men de islamiske samfund har ikke været nogen succes«, konstateres det for eksempel tørt i anmeldelsen, der kort efter roser Pittelkow for at være »en modig mand eller i hvert fald realist«.

Årsagen: »Han konstaterer illusionsløst, at det selv hos moderate, reformvenlige muslimer er uhyre svært at finde en så ubetinget tilslutning til de vestlige værdier, at de indrømmes forrang for islams bestemmelser«.

På med rygsækken
Næsten lige så begejstet er Weekendavisens anmelder, Berlingske Tidendes tidligere kulturredaktør Klaus Rothstein, som efter at have frygtet, at »bogen var skrevet af efter Mogens Glistrups maniske angreb på 'muhamedanerne' eller udgivet som et manifest imod turbanesernes, snabelsskoenes og krumsablernes hærgen« er blevet glædeligt overrasket.

Efter endt læsning mener han, at »der er tale om et besindigt og analytisk værk, der deler fair og skarpsindig kritik ud til både den muslimske verden, Vesten og ikke mindst amerikanerne«.

Det eneste, der mangler, er efter Rothsteins mening en større grad af erkendelse af, »at Vestens selvforståelse i meget høj grad er baseret på religion og religiøs retorik«.

Ellers holder bogen, selv om Rothstein lidt syrligt konstaterer, at den »ofte synes skrevet på sporadisk inspiration fra den daglige avislæsning«.

Og netop det med at lade andre gøre det grove arbejde og selv blive hjemme bag skrivebordet er også noget, Politikens Adam Holm finder forkert. For ganske vist mener Holm, at det »på mange måder« er en god bog, og at Pittelkow er en kompetent formidler. Men der er efter Holms opfattelse også »torne på rosen«.

Som han ser det, er Pittelkow trods sin store viden nemlig adskillige gange ved at falde i fælden og »gøre al-Qaeda til typeeksempel på, hvordan muslimer almindeligvis ser på Vesten«.

Og forklaringen er ifølge Holm enkel: »Det virker så sandt og rigtigt, når man i Die Zeit, Le Monde og The Economist sort på hvidt kan læse, hvor grelt det hele står til, men det kan anbefales Pittelkow og andre, der overvejende henter deres viden fra internationale aviser og tidsskrifter, at hanke op i rygsækken og begive sig ud i den verden, de beskriver«.

Holm har været der, for han kan berette, at »derude viser islam ikke så meget sit fundamentalistiske ansigt i forhold til Vesten som i konflikten med en mere eller mindre verdslig statsmagt. De virkelige sammenstød og den højeste pris - menneskeligt, politisk og socialt - betales derfor fortsat i de muslimske lande«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce