0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et af disse blinde knald i en taxa

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gunhild og Svend Erik og et par snese andre skulle ikke bruge lang tid på sidste uges quiz.

Citatet om manden, der omtalte 'det cosmodemoniske telegrafselskab' på vej ned ad en jernbanetrappe i Bronx, stammer fra 'Sexus', det første af de tre bind i Henry Millers selvbiografiske værk 'The Rosy Crucifixion', der, som vi vist tidligere har trampet rundt i, gjorde et uudsletteligt indtryk på Deres bibliopat, da han endnu var ung og (stærkt) påvirkelig over for den kompromisløshed, som kendetegner sandt visionære forfattere.

»Jamen, det var da let, det tog fem minutter at finde siden«, skriver Gunhild Bretvad, der betegner Miller som sin absolutte yndlingsforfatter.

»Jeg har haft stor glæde af alle Henry Millers bøger, siden jeg som tyveårig i 1966 købte nogle for første gang for 1,80 kr. i et lille antikvariat i Fiolstræde. Når det er rigtig sommer, og jeg er rigtig vel til mode, læser jeg ham og undres til stadighed over, hvor levende og nutidig han er«.

»Jeg holder af at læse visse bøger mange gange, ligesom jeg også holder af at se mine venner tit. Nu er det jo dejlig sommer, og bøgerne er fremme fra reolen, mon ikke lige jeg skulle være lidt sammen med den smukke mand igen?«.


Selvfølgelig skal du det, Gunhild, men tag nu ikke alt, hvad den gamle charmør skriver, for pålydende. Hør blot her, hvad Svend Erik (der gerne vil være anonym) skriver til os:

»Jeg var i en tilstand af aldrende præpubertet, da jeg uforvarende fik fat i Henry Millers 'Sexus', og det var sandelig nok noget, der med stormskridt fik bumserne til at bryde frem og mig ud på gulvet for at gøre mig mine erfaringer«.

»Mange mente dengang, at det kunne være skadeligt at læse Henry Miller, men der er jeg uenig. Grundet sørgelige omstændigheder manglede jeg viden om, hvad voksne mænd tænkte og foretog sig, så Henry Miller fik god plads på den ubesatte midtbane til at spille rollen som alvidende faderskikkelse, og jeg skal ikke klage. Jeg kunne måske have fundet nogle få bedre, men mange meget værre«.

»Imidlertid vil jeg godt advare mod en enkelt af hans anvisninger, som senere kostede mig meget dyrt. Da hans forhold til Mara/Mona (i 'Sexus', red.) ikke med det samme falder i hak, siger han atter og atter til sig selv, »at hvis en mand, en ærlig og fortvivlet mand som jeg selv, elsker en kvinde af hele sit hjerte, hvis han er parat til at skære sine øren af og sende dem til hende, hvis han vil lade sit hjerteblod flyde ud over papiret, gennemvæde hende med trang og længsel, belejre hende i al evighed, så kan hun simpelthen ikke sige nej til ham«.

»Allerede næste dag er han og Mona i gang med et af disse blinde knald i en taxa, der både slingrer og skrider gennem New Yorks gader, og dermed viser det sig jo, at de ovenstående betragtninger holder vand. Jeg synes selv, at jeg er ærlig - og fortvivlelse har det sandelig ikke manglet på - men nu efter over et halvt menneskeliv må jeg sige, at der tog Henry fejl«.

»Nej, var hvad hun sagde, og nej har hun holdt fast ved i al evighed. Og skal jeg være ærlig, så har mit forsøg på at efterleve hans betragtninger ikke været til den udkårnes udelte fornøjelse: Afskårne ører og hjerteblod hitter ikke på samme måde, som Henry forestillede sig det. Så pas lige på der - men ellers tror jeg skam ikke, at man kan tage voldsomt skade af at læse Henry Miller«.


Selvfølgelig kan man ikke det, Svend Erik. Det var kun i gamle dage, folk frygtede det fordærv, man kunne havne i, hvis man dvælede for længe ved visse passager i Millers knaldroman. En frygt vi har tilladt os at berette mere udførligt om i vor klummes tillæg, da vi for nylig er fal-det over visse gulnede, gamle papirer om den gamle erotoman og civilisationskritikers kamp mod bornertheden på vore breddegrader, se artiklen Perversitetens mudderpøl.

Gunhild skriver, at vi jo nu har dejlig sommer - bob, bob, lige nu ser det unægtelig en kende ustadigt ud - men her er quiz 63, og måske kan citatet, der stammer fra en af Danmarks måske mest populære bøger, ligefrem mane den store stjerne frem: »Solen skinnede. Det var i det store varme land Afrika. Der stod en neger med bare ben«. Hvilken bog - og synes du stadig den er fed?

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce