0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pladssanger møder sovjetleksikon

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bump, klir. Man åbner det ene øje og lytter. Det er en mørk og stormfuld nat, man er sikker på netop at have hørt en ubehagelig, uventet lyd. Af knust glas. Man rejser sig, lukker sig ud i korridoren. Kælderdøren er åben, husker man. Er en ræv smuttet ind? Er en natlig indbrudstyv på spil eller har en inkamumie på afveje baldret krystalkugler mod gulvet i et af børnenes værelser?

Alt er stille. Med stavlygten i hånden lister man sig ned i kælderen, lytter, lukker døren og går op igen. Med bankende hjerte konstaterer man, at der ikke synes at være smadret vinduer nogen steder.

Noget synes at trække én mod biblioteket, også her er alle ruder intakte. Mystisk. Så får man øje på miseren. To store bogstabler er væltet og har smadret glasset i en skifteramme. For at være helt præcis: Bo Lidegaards Jens Otto Krag-biografi, Victor Klemperers dagbøger, ti Flemming-bøger, Weilbachs Kunstleksikon, 'Maldorors Sange', en video om Mars samt et par snese romaner, heriblandt 'På randen' af Jan Kjærstad samt Henrik Cavlings 'Journalistliv' (Gyldendal 1930) har gjort det af med indramningen af det fantastiske fotografi af Dalai Lama, der læser i 'Tintin i Tibet'.


Således opmuntret, en tyv var der trods alt ikke tale om, og tvillingetårne er som bekendt ikke, hvad de har været, sætter man sig, nu lysvågen, til rette med Cavlings memoirer. En fin bog, der beretter om den hæderkronede avismands år som flyvende reporter og chefredaktør på herværende avis og rummer mange levende byiagttagelser:

»Trængsel var dengang velset, og ingen galant Herre betænkte sig heller paa i givet Tilfælde at springe ud paa Gaden. Hvor nydeligt løftede ikke Damerne op i deres lange Kjoler, naar de paa Taaspidsen hoppede over Rendestensbrættet, der i det samme gav et lille Vip!«.

Cavling besøgte USA fem gange. Første gang med damperen 'Island', »Politikens Medarbejdere følger mig i en næsten andægtig Stemning til Larsens Bolværk«. Dér står tilfældigvis Georg Brandes. På et tidspunkt råber verdensberømtheden, ifølge Cavling, til kaptajnen: »Klokken er over 4. Hvorfor gaar De ikke?«. Kaptajnen svarer, at der skal mere last om bord. Brandes råber igen: »Herregud, Menneske, hvorfor gaar De ikke?«. Da der stadig ikke sker noget, 'eksploderer' Brandes og råber vredt: »Naa, saa bliv liggende til i Morgen. Nu gaar jeg!«.

I Chicago møder redaktøren (der gav navn til journalistikkens fornemste hæderspris) Socialdemokratiets første leder Louis Pio, »en begavet digterisk natur«, og dennes tro væbner Poul Geleff (»ondskabsfuld og vittig« med et »forslagent svedent Ydre«).

De mødes i Wilkens Kælder, hvor de drikker 'California-Champagne' med en række andre danskere. Også Emil Dreier, »den tykkeste Mand i Chicago«, og bror til den allerførste danske socialist, Frederik Dreier. Cavling, der virkelig er om sig, hilser også på Mark Twain, Harriet Becher Stowe, Henry George og Thomas Edison.

Størst indtryk i erindringsbogen gør den aldrende redaktørs tilbageskuende refleksioner over den »indre aandelighed«, uden hvilken avisen blot er »en papirlap«. Har jeg selv noget af denne kraft tilbage?, spørger chefredaktøren, der tilføjer, at »en ængstelig Usikkerhed var blevet Følgen af min Ophøjelse«, og at han ville være endt med at vige for sin egen skygge »ifald et Vers af Bjørnson ikke havde indgydt mig nyt mod«.


Det er efter, at man, Deres Bibliopat forstås, har læst disse bibliopatiske ord, at man endelig må medgive sin stærkt indignerede frue, at den behandling, man i sidste uge her i klummen gav Søren Sang, Rådhuspladsens så syngende ungersvend, var både uklædelig og aldeles usocialistisk.

Hvad ligner det, at en forkælet bogorm gør sig munter på bekostning af en stakkels ung mand, der forsøger at tjene til dagen og vejen? Bibliopaten besynger rask væk Storm P.s vagabonder og Bianca Castafiore, men når en vaskeægte outsider oplader sin røst, uha, så falder hammeren. Så er man ikke tilfreds, så må man straks delagtiggøre offentligheden i sine trængsler!

Tynget af anger fejer man glasskår sammen og går til køjs ved siden af sin ufejlbarlige sugarbaby. Næste dag går man resolut ned på pladsen, man behøver bare gå efter lyden, med et bind fra 'Great Soviet Encyclopedia'.

Når en banebrydende fransk digter kunne besynge det tilfældige møde mellem en symaskine og en paraply på et dissektionsbord, kan en bibliopat naturligvis også lade en pladssanger møde et sovjetleksikon. Bøger skal cirkulere. Nogle gange tilmed slå noget i stykker, for at man kan vågne op og blive mindet om noget vigtigt.

Quiz 73a (ret svær): Hvad hedder den franske digter, der henvises til lige ovenfor?

Quiz 73b : En berømt amerikansk roman af en mildt sagt ikke særlig produktiv forfatter indledes med følgende sætning: »Hvis De virkelig gider høre om det, vil De sikkert først have at vide, hvor jeg er født og hvordan min stakkels, elendige barndom var, og hvad mine forældre bestilte, før de fik mig, og alt det sludder à la David Copperfield«. Hvilken roman?

NB: Løsning på sidste uges quiz: Se læserbreve nedenfor.



Henrettet under en sindrig maskine
Svaret på quiz 71l er Franz Kafka.

Kære bibliopat.
Forfatteren Franz Kafka døde som 40-årig i 1924. Han havde besluttet, at hans efterladte papirer, herunder tre romaner, skulle brændes efter hans død. Vennen Max Brod trodsede imidlertid Kafkas bestemmelse og frelste derved blandt andet den nu verdensberømte roman 'Processen'.

Blandt de værker, Kafka udgav, er den lille novelle 'I fangekolonien', et udpræget Kafka-værk. Den dømte bliver torteret og henrettet under en sindrig maskine, der i en indviklet, kunstfærdig og langsommelig proces - uforståelig for den dømte - skriver på kroppen det bud, som den dømte har overtrådt, f.eks. 'Ær din Foresatte'. 'I fangekolonien' udkom på dansk i 1959 i Hasselbalchs Kulturbibliotek. Venlig hilsen
Steen Thorbek

Angående aben
Længe leve Vladimir Nabokov!

Kære bibliopat.
Den russiske forfatter, der spørges om i quiz 72m, er Vladimir Nabokov, og bogen er 'Lolita'. Det er befriende at opleve, at bibliopaten for anden gang bruger sin dyrebare spalteplads på at fremme Nabokovs minde, for hvis ikke det skete her, hvor så? Vi husker nemlig stadig den svie, vi følte tilbage i 1999, da vi erfarede, at jubilæumsdagen for Nabokovs fødsel i 1899 blev markeret ved afholdelse af den mest hermetiske stilhed i alle medier. Den var svær at komme igennem, den dag.

Angående aben, der ifølge Nabokovs beretning som den første abe i historien skulle have frembragt tegningen af de selvsamme tremmer, som spærrede den inde, så har Nabokov-forskningen ikke været i stand til at opspore den i datidens parisiske aviser. Derimod har man fundet et fotografi taget af en indespærret abe, som man har stukket et kamera i labben, som rigtignok viser abens udsigt fra sit bur.

Det er sandsynligt, at Nabokov forvekslede dette fotografi med fortællingen, eller at han bare havde taget sig en lille poetisk frihed. Om denne angivelige inspirationskilde er særlig vedkommende til forståelsen af romanen 'Lolita', vil jeg imidlertid bestride, dertil virker den for pueril og drilsk, som Nabokov sommetider jo også kunne være.
Venlige hilsner
Joel Posner, Aarhus

Efterlysning 1
Hvem lod Jesus vandre i Idaho?

Kære bibliopat.
Jeg blev opildnet af Aage Hermanns gamle digt om den grønne ansjos. Der har altid været en eller anden ved et nattegilde eller en gravøl, der kunne recitere dette digt frit fra den alkoholplagede lever ...

Det minder mig om et andet velkendt citat, som jeg for et par år siden genså på en festival, på ryggen af en T-shirt, mens Omar Marzouk, stand-upper, fremførte sine fabulationer. Det er et citat, som jeg ligeså har hørt mange gange, men ikke kan få min hukommelse vrikket hen på! It goes like this:

»War is Peace and Peace is War,/ Yes is No and Less is More/ The Cows are Mad The Chicken Glow/ and Jesus walks in Idaho«.

Stilen minder mig om den tidlige beatgenerations veltalende ordflomme med tydelige associationer fra den tidlige atommodstandsbevægelses skrækvisioner. Kan du eller læsere hjælpe?
Med venlig hilsen
Niels Hee Andersen

Efterlysning 2
Et ungdomsdigt spøger i baghovedet

Til bibliopaten.
I flere år har jeg haft en del af et digt i hovedet, husket fra min ungdom i 1940'erne-1950'erne, og ordlyden er nogenlunde sådan: »det har regnet i nat, og da regnen tog til blev den sløret af silende strømme. Vi har anet i drømme et regndråbespil ...« og hvad så mere? Og hvem skrev digtet? Mon nogen kan hjælpe med digterens navn og evt. hele teksten.
Med venlig hilsen
Therkel Windfeldt Jensen, Lemvig

Elefantens vuggevise

Kære bibliopat,
En lille tilføjelse i forbindelse med omtalen af Aage Hermann-digtet om den grønne ansjos i sidste uge. Jeg kendte kun dele af første vers - det har jeg engang hørt min svoger synge på melodien : 'Elefantens vuggevise'. Prøv selv. Det kan lade sig gøre.
Venlig hilsen
Dorthe Pors Knudsen, Brædstrup