0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mere end fikse faxerier

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvor mange digtere opnår at have godt en halv million danskere til at synge deres tekst - samtidig? Næ, vel - men dét gør Halfdan Rasmussen. Nemlig når DR på torsdag klokken kvart i tolv på P4 inviterer hele befolkningen til at synge med på Kurt Ravns udgave af 'Mariehønen evigglad', efter den obligatoriske afsyngning af H.C. Andersens 'I Danmark er jeg født'.

Om alle vi brummere og brægere trindt om lande nu også vil udgøre en lille million, kan jeg selvfølgelig ikke vide endnu, men ambitionen fejler ikke noget: DR håber på at slå rekorden fra 1940, hvor 750.000 danskere over hele landet stemte i på én gang.

I dag er tysken ganske vist ikke i landet på dén måde, men Hans Christian og Halfdan - kan det blive mere heldansk? Jeg gætter på, at patentpatrioterne i Dansk Folkeparti har indkøbt nogle rammer øl og en klaphat og står parat med stemmebåndene.

Og på, at dét næppe havde huet Halfdan Rasmussen, der i 1940 var en vred ung mand på 25, og som i sine sidste år blev irriteret over tv-valgudsendelserne, der »får mig til at ryste så meget på hovedet, at det ender med, at der bliver gevind på halsen«.

SS-mand
Det sidste ved vi fra de 'Faxerier fra Halfdan Rasmussen til Johannes Møllehave', som sidstnævnte udgav i onsdags til minde om sin ven og åndsfælle, der døde i marts i år, 87 år gammel. Og som endnu en gang gav dagbladenes mest velskrivende folk lejlighed til at træde et skridt tilbage og fylde spalterne med citater af ham, der selv var en mester i at få sproget til at slå smut:

»Jeg er ikke alene«, skrev Halfdan i en fax til Møllehave, efter hustruen Signes død, »specielt ikke om aftenen hvor myggene kommer og stikker, før jeg når at stikke af«. Citatet bringer Jan Hedegaard i Berlingske Tidende, men noterer for egen regning, at »ellers er der ikke meget tilbage af forfatterens poetiske nonsenslyrik, der blev nationalt klenodie«.

Hvilket dog ikke forhindrer ham i straks at kaste sig ud i et nyt citat af den gamle: »Klokken er et par timer over midnat, og dynen længes efter at lægge sine dun til den lille fjer jeg går i seng med«.

Så når Hedegaard ligefrem bliver »lidt forlegen over at blive ført for tæt på« og spørger, om substansen er »betydelig nok til at krænke det private og gravfreden?«, kommer man uvilkårligt til at tænke på, hvor stille her ville blive, hvis en del nulevende skribenter viste samme kræsne finfølelse, som han forlanger på afdødes vegne.

Overflødigt, må man synes, for skønt Halfdan beskrev sig selv som »SS-mand: senil og sær«, gav det sig stadig udslag i fyndig prosa, selv i nedtursrapporterne: »Trist, træt og tummelumsk. Og årsagen kender jeg jo: savnet af Signe«.

Tungsindig, jo, men »bemærk bogstavrimene,« skrev Hans Hertel i sin omtale her i avisen, »og bemærk selvironien: »Spekulerer allerede på, hvordan jeg ikke skal fejre min halvfemsårsdag'«.

Sin anmeldelse ledsagede Hertel med et fyldigt udvalg af faxerierne, som til overflod dokumenterede, at Halfdans fantasi og humor ikke havde lidt skade, selv om humøret og klimaet ikke var noget at skrive hjem om: »Jorden er efterhånden så tør, at regnormene knækker, så at jeg ikke mere kan bruge dem som ventilgummi«.

Det knirker og knager
»En herlig minderune« kaldes Møllehaves udgave af vennens faxer i Politikens ideologisk-økonomiske mod-part-ner på dagbladsmarkedet, Jyllands-Posten. Anmeldelsen skyldes sprogrøgter Gerhardt Eriksen, der nyder at citere den lille digters klichéfangster: »Ikke sært at mit sprogøre for nærværende har det urimeligt, skønt jeg da ellers er rimelig god til rim«.

»Ordspillene og allitterationerne er aldrig langt væk«, noterer også Informations vin m.m.-medarbejder Flemming Kyed, som også godt kan lide metaforen med at gå durk i dynernes dun med en lille fjer på. Men han er også dén, der citerer en lang, ædruelig passage om, hvordan det er at blive gammel:

»Alderen kan man jo ikke gøre noget ved, og jeg tror de fleste har en slags romantisk forestilling om det at blive gammel: at sidde i solen under et blomstrende æbletræ med sin elskede i hånden, rolig, med børn og børnebørn ved sine jordslåede fødder. Sådan er det jo kun i meget få tilfælde. For det første forlader man jo ikke denne jord samtidig. En bliver tilbage, med savn, erindringer, ensomhed. Der er så meget, der skal gøres og forbliver ugjort. Man vil stadig så godt som muligt det, man før var god til. Men det knirker og knager. Selv skrumper man, mens huset vokser og lukker sig om én«.

»Den dér måde at dele Halfdan Rasmussens forfatterskab op i et alvorligt og et muntert, et tungt og et let« - dén har Weekendavisens Liselotte Wiemer aldrig rigtig været med på. »For selvfølgelig skal en så usædvanlig kunstner som Halfdan Rasmussen have en betydelig tyngde i sig for at kunne skabe den tusindfrydsbuket af lethed og leg«, skriver hun meget klogt.

Det virker »ikke spor utidigt, at vi nu alle sammen kigger indenfor«, noterer hun i modstrid med sin kollega i det norske bladhus' morgenorgan. Og tilføjer et fromt håb, som er passende afslutning her i ugens rapport, der ellers i sagens natur har citeret bogen selv nok så meget som de anmeldere, der selv citerede den så flittigt:

»Måske kan Møllehave med sin lille faxbog være med til at åbne øjnene de rigtige steder for en udgivelse af det bind samlede værker, vi endnu har til gode. Det er sådan noget, vi har et kulturministerium til at understøtte«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce