Den 32-årige borgerlige, feministiske forfatter Sophie er gift og lever et overklasseliv med orden i bordskikkene ved de fornemme middagsselskaber. Hendes identitet rystes, da hun forelsker sig i den lesbiske feminist Kaja, som bor i kollektiv, tilhører den yderste venstrefløj og foretrækker linsesuppe. Sophies sande 'jeg' er noget andet, end hun hidtil har vidst. At leve i sandhed betyder for hende et radikalt brud med køns- og klassenormer. Sådan lyder en essens af den nu 42-årige svenske forfatter Louise Boije af Gennäs' mest solgte roman 'Stjerner uden svimlen', som udkom på dansk for nylig og har meget tydelige selvbiografiske træk. Det lagde forfatteren ikke skjul på, da bogen blev udgivet i Sverige i 1996. På det tidspunkt havde Louise Boije af Gennäs fået udgivet tre romaner, og hun var allerede kendt og meget læst. 'Stjerner uden svimlen' gjorde hende til bestseller i et omfang, så hun findes som et spørgsmål i den svenske version af Trivial Pursuit. Hun blev født i 1961 og døbt Louise Gunvor Catharina Boije af Gennäs. Mindre kunne nok ikke gøre det, når herkomsten var adelig. Igennem opvæksten i et konservativt hjem i et pænt kvarter opdrog forældrene deres døtre (Louise Boije har en storesøster) til at være åbne og ærlige. Nedvurderet Overklassebaggrunden blev brugt til at nedvurdere hende fra og med den feministiske debutroman 'Ta vad man vil ha' i 1991. En anden af det års svenske debutanter, Tom Hjelte, formulerede et koncentrat af kulturelitens opfattelse af hende, da han til tabloidavisen Expressen udtalte: »Hun forsøger at være feministisk radikal, men ingen rebel har American Expresskort«. Tom Hjelte havde bare ikke læst 'Ta vad man vil ha'. Så ville han have vidst, at hovedpersonen i romanen har stjålet sit kreditkort. Overklassebaggrunden var også en barriere, da hun nogle år senere forelskede sig i den venstreorienterede, feministiske journalist Mian Lodalen. Louise Boije af Gennäs var dengang gift, men hun blev skilt og flyttede sammen med sin nye elskede. I forbindelse med den danske udgivelse af 'Stjerner uden svimlen' for nylig sagde forfatteren til Alt for Damerne, at det især var vanskeligt at vinde accept i det venstreorienterede, lesbiske miljø, hvor der var en masse forudindtagede meninger: »De barrierer er lige så vigtige at komme over som alt det med den seksuelle identitet. Vi burde have en meget mere åben attitude over for hinanden, uanset om det gælder valget af partner eller venner fra en anderledes baggrund. Du kan jo godt vokse op ét miljø og så alligevel skabe dig din egen politiske baggrund«. Ligesom i Danmark er det i Sverige stadig ildeset at stikke for meget ud fra sin klassebaggrund. Også selv om klasseforskelle ikke længere er så synlige. »Man skal og bør ikke undskylde sig selv på grund af sin klassebaggrund. Men uheldigvis er det stadig stigmatiseret, at hvis du ønsker at blive intellektuel, forfatter eller kunstner, bliver det opfattet som noget negativt, hvis du har overklassebaggrund. Hvilket er skørt. Man bliver født med sin sociale baggrund og kan ikke gøre for den«, siger Louise Boije af Gennäs til Politiken. Hun siger også, at hun somme tider har overvejet at skrive under pseudonym for at se, om hendes bøger ville blive anderledes modtaget af kritikerne, hvis de ikke kendte den rigtige afsenderadresse. Men som hun tilføjer, har hun ikke noget skamme sig over. Hverken i forbindelse med sin baggrund eller i forbindelse med at hun i nogle år levede sammen med en kvinde. Androgynt skrivende Forholdet til Mian Lodalen gik i stykker, men de er stadig venner. Louise Boije af Gennäs er nu gift med en mand, som hun har to børn sammen med. Hun betragter ikke sig selv som biseksuel, fordi det ord har en promiskuøs klang. Men hun har lært, at det er muligt for hende at elske en kvinde. Det er kun sket den ene gang. Måske hænder det aldrig igen. Hun håber, at forholdet til hendes mand vil holde altid, efter at de har fået børn sammen. Hun omtaler stadig forelskelsen i den lesbiske kvinde som »en fantastisk kærlighedsaffære« (citat fra Alt for Damerne). I årene efter romanen udkom i Sverige, modtog hun hundredvis af breve fra læsere. De berettede for forfatteren, at også de havde oplevet at forelske sig i en af samme køn - og kun oplevet det en gang. Uden at fortælle det til nogen. »Den erfaring er stadig for farlig at tale om i det samfund, vi har«, siger Louise Boije af Gennäs: »Jeg tror, at seksualiteten rummer så mange flere oplevelser, end etiketter som heteroseksuel, biseksuel og homoseksuel rummer. Jeg føler mig ikke hjemme under nogle af de etiketter«. Vil bevæge sig frit Hun beskrev heller ikke sig selv som hverken heteroseksuel eller biseksuel, da hun i august 1998 blev interviewet i Expressen i forbindelse med udgivelsen af sin forrige roman 'Rent hus'. Dengang sagde hun: »Som forfatter vil jeg bevæge mit frit og skrive om det, der engagerer mig, uanset hvor det er. Det er det samme, når vi taler om det kønsoverskridende - jeg vil gerne være så androgyn, som jeg kan. Det er heftigt at kunne laborere med mandligt og kvindeligt, ligesom det er morsomt med forskellige klasser og med alle typer af miljøer eller verdener. At gå ind og ud af forskellige virkeligheder er mit job som skrivende menneske«. Hovedpersonen i 'Rent hus' er en afmægtig rengøringskone, som myrder fremtrædende medlemmer af Riksdagen. Da romanen udkom i 1998, ville nogen interviewe Louise Boije af Gennäs i Riksdagshuset, men hun blev nægtet adgang. 'Rent hus' er fiktion, men i Riksdagshuset betragtede man forfatteren som en sikkerhedsrisiko. I lighed med seksualitet kan politik også blive betragtet som farlig at skrive om. Hele skalaen i brug Louise Boije af Gennäs har aldrig holdt sig til udelukkende at skrive romaner. Det seneste, hun har skrevet, er teaterstykket 'Bestseller', som opførtes på Dramaten i Stockholm i efteråret 2001. Hun skriver også manuskripter til soap-serier for tv og var f.eks. en af skaberne af den succesfulde tv-serie 'Rederiet', som fra 1992 og ti år frem blev sendt i 317 afsnit på svensk tv . »Mit mål er ikke at klatre op ad en slags kulturstige og blive finere og finere. Jeg vil arbejde over hele skalaen«, sagde hun i et interview i Dagens Nyheter i 1999. Samme artikel beskrev, hvordan Louise Boije af Gennäs også på andre måder bryder normer. Den ene dag er hun iført italienske sko, figursyet frakke, dyre bukser og en Alfa Romeo. Den næste måske skindjakke, jeans og boots. Hun er bevidst om de forskellige signaler, og hun forbeholder sig samtidig ret til at tale om det, hun synes er vigtigst. Som arbejdsløsheden. Eller den synlige og den mere skjulte mandschauvinisme. Hun var en af kritikerne bag Sveriges tidligere lovgivning, som forbød lesbiske par, men ikke enlige mødre at adoptere. Nu er lovgivningen ændret, så homoseksuelle har ret til adoption og insemination. 'Stjerner uden svimlen' er en roman, der drejer sig om at finde sit sande jeg, være åben over for at udvikle sig undervejs samt have modet til at leve i overensstemmelse med det. Som en journalist fra Dagens Nyheter har peget på, har Louise Boije af Gennäs brudt med normer for både seksualitet, klasse og køn. I betragtning af hvor moderne skandinaver normalt opfatter sig selv, er det tankevækkende at måtte konstatere, at hun er en temmelig enestående, progressiv kulturpersonlighed.