0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Er der lexigryffer i Nationalencyklopædien?

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Måske holder De meget af de musikstykker, som den danske Kuhlau-elev Dag Henrik Esrum-Hellerup ifølge det anerkendte engelske leksikon New Grove (udgaven fra 1980) komponerede? Hvis ikke, er det formentlig, fordi Esrum-Hellerup aldrig har eksisteret. Han er en spøg, en fiktion, som de engelske leksikonfolk i sin tid indsmuglede i leksikonet.

Når Esrum-Hellerup (der angiveligt døde under en friluftsopførsel af Wagners 'Den flyvende hollænder'!) skal nævnes netop i dag, er det, fordi tiden langt om længe må være inde til at få afsløret, om der eksisterer lignende jokes - lexigryffer kunne man kalde dem - i Danmarks Nationalleksikon?

Deres bibliopat har ædt sig hele vejen fra A til Åver, men er endnu ikke stødt på den fiktive politiker, forfatter, komponist, klan, stat, begivenhed, eller hvad det nu kan være, som en spøgefuld redaktør har smuglet ind i det digre værk.

Aften efter aften har vi i stedet for at kærtegne vor hustru i det omfang, hun har fortjent det, læst og efterkontrolleret os gennem de tykke blå bind for dog en dag at udpege et hug- og stikfast falsum, men nej.

Der figurerer ingen tyrkisk forfatter ved navn Metaf Ysik, noget islandsk fylke ved navn Falsum, hvor der kun bor folk med navne, der også optræder i de islandske sagaer, noget banebrydende canadisk støjrockband ved navn Deliberate Misinformation eller så meget som et enkelt bifilt gadeteater fra Vestbredden ved navn Fatah Morg Anal ... Jammer og klage. Kan det virkelig være rigtigt, at der ikke er et eneste lille gryfdyr i Gyldendals kæmpeværk?


Når Deres BP overhovedet forventer at kunne finde en gryffert i leksikonet, er det ikke mindst, fordi han for nogle år siden førte en lavmæl samtale i toget med en højt placeret medarbejder ved encyklopædien, som gnækkende medgav, at det var fristende, ja vel nærmest en professionel forpligtelse at tilføre Nationalencyklopædien et fingeraftryk i form af en fiktion.

»Det vil understrege, at leksikonet trods alt kun er menneskeværk«, som han udtrykte det. Han sammenlignede med Nyrops smukke rådhus i København, der rundt omkring rummer flere bevidste fejl, omvendte balustre f.eks., som er tilføjet netop for at understrege den håndværksmæssig perfektion og selvbevidsthed, huset som helhed er udtryk for.

Deres bibliopat måtte på samtalen forstå, at der helt sikkert, og i sagens natur uden chefredaktør Jørn Lunds vidende, ville blive indarbejdet en lille lækker 'fejl' et eller andet sted. (Præcis som det i øvrigt skete i det norske nationalleksikon, der som bekendt rummer en raffineret gryfling med relation til det danske kongehus).

Nuvel, siden er det færdige leksikon havnet i tusindvis af hjem, medarbejderne har fået nye job, hvornår er der en fagredaktør, der kommer med et hint? Eller en af vore ultravakse læsere, der ser lyset?

Her i hulen er vi så utålmodige, at vi på stedet udlover et signeret eksemplar af den smukke jubilæumsbog om 'At Tænke Sig' i præmie til 1) den, der først finder en bevidst fiktion i Danmarks nationalleksikon, og til den, der 2) finder en bedre betegnelse for sligt leksigalskab end 'lexigryf' og de gryffindorske varianter, der hærger denne tekst.


Chancerne er i øvrigt ikke så små, viser det sig. For da vi i denne uge ringede til hin fagmedarbejder fra dengang i toget, kom vedkommende med tre interessante oplysninger. For det første, at han ikke anede, om der var nogen af hans kolleger, der faktisk havde nået at lave en 'Esrum-Hellerup'.

For det andet, at det i givet fald ville være sket uden nogen form for koordination. »Vil det sige, at der i teorien kan være lige så mange decentralt tilvirkede og værkimplanterede gryffinauter, som der er fagredaktører?«, spurgte deres BP håbefuldt, idet der som bekendt var snesevis af fagredaktører involveret i encyklopædiens tilblivelse. »I teorien, ja«, lød svaret.

Herfra kun en sidste anbefaling. Hvis alt andet går galt, så benyt den metode, som B.J. Lorges, mesteren udi leksikonologisk vanvid, i sin tid anbefalede, hvis man vil have løst en gåde. Den går ud på at sætte sig foran sin bogreol og vente på, at der falder en bog ned fra en af hylderne.

Efter at den er landet på gulvet i åben tilstand, tager man den simpelthen op og læser det første ord, gådens løsning, øverst på venstre side. Hvis det er en bog af Edgar Allan Poe, hvad det sælsomt nok ofte er, slår metoden sjældent fejl, men prøv nu selv. (NB: man behøver ikke at være blind, for at tricket virker).

Quiz 20a: I en alder af 43 år sagde han sit funktionærjob i New York op for at blive forfatter i Paris, hvilket lykkedes til fulde ... Navnet, please?

Quiz 20b: Sci-fi-forfatter: Han udtænkte kommunikationssatellitten engang i 1940'erne og bor nu på Sri Lanka, hvor deres BP flere gange har talt med ham - via satellittelefon. Hvem er han?



Quizløsning 19a
Kære Bibliopat
Jeg husker ikke 'Moby Dick' fra filmen 'Zelig' (1983) af og med Woody Allen, men jeg husker de mange trickoptagelser, hvor Allen er kopieret ind, så han optræder sammen med kendte personer. Filmen former sig som en falsk dokumentar, en såkaldt mockumentary movie, hvor hovedpersonen Zelig lider af en speciel empatisk sygdom, som gør, at han tager skikkelse efter den gruppe mennesker, han befinder sig iblandt. Teknikken med indkopiering i en sort/hvid film er fremragende brugt, den foregriber brugen af samme teknik i 'Forrest Gump' med 11 år, hvor teknikken endda er udnyttet med et dårligere resultat. Især husker jeg scenen, hvor Hitler holder en af sine brandtaler; pludselig opdager man Allen i baggrunden, vinkende til en, han kender ude blandt publikum. En snappy oneliner fra en episode i filmen, hvor Zelig lider af den vildfarelse, at han er psykiater: »I worked with Freud in Vienna. We broke over the concept of penis envy. Freud felt that it should be limited to women«.
Venlige hilsner Jan Willert, Lyngby


Quizløsning 19b
Kære Bibliopat
Drengepigen i 'De fem' hedder Georgina, men kalder sig George. Hendes fire venner er Anne, Dick og Julian, og den femte er hendes hund, Tim. Så vidt jeg husker, er de tre andre børn søskende, mens George er enebarn. Hunden er vist en schæfer.
Med venlig hilsen Randi Hovmann


Oceanisk fantasy
Kære Bibliopat.
For et par uger siden spurgte Jette Lund om 'Snevide, Snevide, Du døde!', som »formentlig [stammer] tilbage fra gymnasiets pligtlæsning«. Digtet - for det er naturligvis et digt - er skrevet af Holger Drachmann i 1876 eller 77og begynder sådan: »Jeg hører i Natten den vuggende / Lyd af Venezias Vand«. Sprogets rytme i digtet er som de små dønninger i Venezias kanaler: sagte vuggende og indeklemt klukkende, som god erotik er det. Fortælleren overværer en ligbegængelse af, hvad han forestiller sig, er en ung smuk kvinde (»Fra Barmen, der højner sig kysk og ren, / Nedglider en grøn Oleandergren«), og det vil naturligvis i dette vand- og landskab sige den sidste rejse med båd til begravelsesøen Cimetero S. Michele. Han erindrer sig Grimms eventyr om Snehvide, som er så smuk, at de syv små dværge begraver hende i en glaskiste. Kvindelig skønhed, det intense øjeblik og det våde element - her er Drachmann på hjemmebane på trods af udlændigheden på europarejsen i 1876. I de mere end 25 år, jeg har været dansklærer i gymnasiet, har jeg kun benyttet teksten én gang (i forbindelse med en studietur med 2. g'ere til Venezia). Selv om teksten er aftrykt i enkelte antologier, hører den ikke (længere) til danskfagets kanon. Det er egentlig en skam, for den har det hele: erotik, oceanisk følelse, fantasy ...
Med venlig hilsen Bent Skjoldborg Tornby, Hirtshals



Schmeichel, Wilde - og Davidsen
Mojn Pat
Leif Davidsen kom sidste år til grænselandet og et velbesøgt møde på Bov Bibliotek og 'De gode søstre' (quiz 18a, red.) var sæfølig på tapetet. Jeg har lige læst 'Ulven fra Banja Luka' og på Londonturen i weekenden Steen Christensens 'Første Sal i Helvede' (20 kr. i Netto). Krimien som indsigt og udsigt større end flere års avisartikler. Vi sku ha været i Manchester og se Schmeichels afskedskamp men change of plans - i stedet kom vi til te i Reading (måske på vej til Premiershipliga) og fængslet, hvor Oscar Wilde måtte sidde, og dagen før på vej fra pub (lukketiden står for fald) ved Charing Cross faldt vi over en skulptur 'Discussions with Wilde' tror jeg den hedder. Pusler til en brik.
W Morten Berdiin

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce