Syv fantastiske fortællinger Karen Blixens debut med 'Seven Gothic Tales' i 1934 udkom året efter i hendes egen danske oversættelse og skulle oprindelig have rummet to historier mere og heddet 'Nine Tales by Nozdref's Cook'. Men de syv rakte til at præsentere hele hendes stil og univers: forkærligheden for forgangne epoker og elitære miljøer og samfundspositioner, som fik kritikeren Frederik Schyberg til at kalde bogen kunstnerisk simili med hovedingredienserne snobberi, fantastik og perversitet. Men også legen med roller og masker, der knytter de raffinerede forbindelser mellem rammefortællingen og de indlagte kortere fortællinger, nogle blot antydet ved en litterær reference, i hvis lys man dog må se for at fatte skikkelsernes betydning i hovedhistorien osv. »Genial«, lød den sammenfattende, stik modsatte dom fra Schybergs kritikerkollega Tom Kristensen. Formen videreudvikles i de senere samlinger 'Vintereventyr' (1942), 'Sidste fortællinger' (1957) og 'Skæbne-Anekdoter' (1958) - efter hendes død suppleret med 'Efterladte fortællinger' (1975) og den udvidede udgave heraf 'Karneval' (1994). Den afrikanske farm Blixens anden udgivelse og måske mest berømte bog fra 1937 ligner erindringsessays fra hendes år i Kenya 1914-31. Men hvis man ser bort fra guvernantegyseren 'Gengældelsens veje' (1944), udgivet som pastiche under pseudonymet Pierre Andrezel, er 'Den afrikanske farm' måske snarere hendes eneste fuldførte roman (syv af de 'Sidste fortællinger' har fællesoverskriften 'Kapitler af romanen Albondocani'). Bogens fem hovedafsnit svarer nøje til den antikke tragedies fem akter, og samtidig med at være refleksioner over liv og skikkelser på farmen er det en (selvbiografisk baseret) roman om det liv - og om sorgen ved at miste. Hvilket alt sammen blev krystalklart med Sydney Pollacks på flere måder tvivlsomme filmiske forenkling 'Out of Africa' (1985) med Meryl Streep og Robert Redford som Karen Blixen selv og hendes store kærlighed, Denys Finch-Hatton. 'Den afrikanske farm' suppleret med 'Skygger på græsset' (1960) og de posthumt udgivne 'Breve fra Afrika' 1-2 (1978) leder mange læsere direkte over i interessen for forfatterens private liv - samlet fremstillet i Judith Thurmans store biografi 'Karen Blixen - en fortællers liv' (1982). Samlede essays Mest snævert dansk, på godt og ondt, og næsten polemisk politisk var Karen Blixen i nogle af sine 'Essays', der udkom i 1965, udvidet version i 'Samlede essays', 1985. Her finder feminister stof til provokation i 'En Baaltale med fjorten Aars Forsinkelse'; her præsenteres hendes nærmest veterinære syn på avlsaspekterne af 'Moderne ægteskab' eller på 'Sorte og hvide i Afrika' så håndfast, at det mildt sagt er umoderne; men her er også nøgler til hendes eget syn på forfatterskabet i 'Mit livs mottoer' og det berømte Heretica-essay om myten over for mysteriet i 'H.C. Branner: Rytteren' - og i verdenslitteraturen.