H.C. Andersen døde som jomfru. Selv om der er skrevet tykke bøger om eventyrdigterens seksualitet, og at han formentlig var mere til mænd end til kvinder, er det mere end tvivlsomt, om han nogensinde var i seng med andre end sig selv. Jo, han førte nøje regnskab med, hvornår han onanerede. Det ved enhver, for han satte pligtskyldigt krydser i sin dagbog, men litteraten Jens Andersen, som står bag den nye 1.000 sider lange biografi om Andersen, mener, at digteren aldrig nogensinde blev kødeligt forenet med et andet menneske. »Andersen gik så langt, som han overhovedet kunne, men jeg tror, han døde som jomfru«, siger Jens Andersen. Denne tirsdag eftermiddag står han foran en fyldt foredragssal på Politiken, og skal man tolke tilhørernes interesse, kunne han fortsætte længe ud over de fem kvarter, han taler. Kærlighed til mænd Jens Andersen taler om digteren som den store platoniker, der var i stand til at have platonisk kærlighed til både kvinder og mænd - dog mest til mænd. Og han taler længe og levende om mytomanen Andersen, som på mange måder serverede en historie om sig selv og sit liv, hvis hold i virkeligheden ikke altid holdt stik. »H.C. Andersen er en af verdenslitteraturens største ekshibitionister, og alligevel er han stadig gådefuld. Man kan stadig diskutere, hvem han er søn af, og hvem han elskede, selv om han har krænget sin sjæl ud i dagbøgerne«, siger Jens Andersen. Selv har han brugt de seneste fem år på at læse sig ind på H. C. Andersen. I starten troede han, at han bare kunne starte forfra på digterens store forfatterskab og 'se hvad der skete', men han fandt hurtigt ud af, at der er skrevet alt for meget af Andersen og om Andersen til, at dette ville være en farbar metode. Faktisk findes der på Det Kongelige Bibliotek op imod en kilometer bøger om og af forfatteren. Rejsen til København Jens Andersen valgte at starte sin forskning ved Andersens rejser, men ikke en af de utallige til udlandet, men derimod den måske vigtigste rejse i den unge, ambitiøse eventyrdigters liv - rejsen fra Odense til København, som han foretog 14 år gammel. Jo, det var en ambitiøs ung knægt, der dukkede op i hovedstaden. Det var ikke en knuget ung mand, der krøb langs panelerne. »Vi har troet hans egen myte fra 'Mit livs eventyr', men H. C. Andersen var god til at skubbe sig selv frem«, siger Jens Andersen. Han fortæller om en dreng, der begynder at regne sin egentlige fødselsdag fra 6. september 1819, da han rejste til København. Og han fortæller om en dreng, som fra første færd drømmer om at komme til teatret, hvorimod det at skrive har fjerde eller femte prioritet. Kropumulig Allerede i sine unge år i Odense er han kendt som en dreng, der kan improvisere og optræde for en forsamling - og elsker det. Og dette fortsætter han med i hovedstaden, hvor han helt bogstaveligt banker på hos byens kulturelle spidser for at få møvet sig ind ved teatret. Han forsøger sig som sanger, men stemmen går i overgang. Han forsøger sig som skuespiller, hvor han bliver afvist, fordi han er for grim. Han opsøger ballettens førstedame og danser hjemme i hendes entre i håb om at blive 'opdaget'. Og det lykkes. Sådan da. Han optræder fem-seks gange uden større held. I ordets bogstavelige forstand er han kropumulig, og ifølge Jens Andersen tumler han under en forestilling ind i en kulisse, så den vælter med et brag. Begyndte med eventyr Der er ingen vej udenom. Han må skrive, og heldigvis for det, for dermed begynder han bl.a. på sine eventyr. Og han fortsætter med at skrive dem, selv om kritikerne hamrer dem ned og kalder dem uæstetiske og - uha uha - fyldt med dagligsprog. Og så er de ikke engang belærende. Hvor er vi henne? Tja, spørger man Jens Andersen, så er vi lige midt i verdenslitteraturen. »Han revolutionerer verdenskunsten med sine eventyr. Andersen trækker barnet ned fra piedestalen og placerer barnet i kunsten som en selvstændig, skabende kraft, hvad ingen andre i verden havde gjort. Barndommen er ikke kun et stadie, vi kan se tilbage på. Barnet er en kraft, vi tager med os resten af livet«, siger Jens Andersen. Han fortæller også, at H.C. Andersens debutbog slet ikke er eventyr, men derimod bogen 'Ungdoms-Forsøg', som han skriver under pseudonymet Villiam Christian Walter. Villiam efter Shakespeare. Christian efter sig selv. Walter efter Scott. Kom så ikke og sig, at det er vaskekonens selvudslettende søn, der er kommet ind med diligencen fra Fyn.