Du er ganske vist medlem af den danske folkekirke, men hvorfor skulle det dog forhindre dig i at konsultere en healer. Eller tro på reinkarnation. Eller få lagt dit horoskop. Eller dyrke yoga og meditere. Nej, vel? Det kan du sagtens få til at hænge sammen i dit hoved, selv om nogle helt sikkert vil hævde, at du er på vildspor. Til det kan du bare svare, at du ligner rigtig mange andre danskere, der også shopper rundt i det åndelige supermarked. Mange endda uden at være specielt religiøse. Spirituelt patchwork Danskernes tro er nemlig blevet 'løs', individuel og forbrugerorienteret. Den er et patchwork af forskellige religioner eller spirituelle retninger, der ikke behøver at hænge indbyrdes sammen, og den er i stadig bevægelse. Hvad der tidligere ikke kunne lade sig gøre at få ind under sin religiøse hat, fordi troen var et kollektivt fænomen, er nu helt legitimt. Enhver kan bare danne sin egen tro. Det er en af hovedkonklusionerne fra et stort forskningsprojekt på Center for Multireligiøse Studier ved Aarhus Universitet. Generel tendens Undersøgelsen handler om Århus, der med sine 290.000 indbyggere er landets største danske provinsby, men forfatterne mener sagtens, at konklusionerne kan overføres på hele landet. »I Århus findes de fleste større religiøse og spirituelle grupper, og derfor kan undersøgelsen også pege på generelle tendenser i det danske samfund«. »Især i forhold til gruppernes selvforståelse, men også i forhold til, hvordan religiøsitet har fået nye måder at udtrykke sig på«, siger lektor Marianne Qvortrup Fibiger, der har været koordinator på undersøgelsen. Druider, hekse og satanister Forskerne fandt hele 75 religiøse eller spirituelle grupper i byen, og de er hver især blevet studeret grundigt. Det kan fastslås, at den åndelige spændvidde er stor. Der er naturligvis de kendte trossamfund, som går fra den danske folkekirke og en række kristne frikirker eller kristent inspirerede menigheder til islam, jødedom, buddhisme og hinduisme. De fleste har måske også hørt om Scientology, Falun Gong og Rudolf Steiners antroposofi. Derimod vil det formodentlig være aldeles nyt for de fleste, at der eksisterer grupper som Den forenede gamle Druideorden, Hekselogen Isikaja eller Satanisk Forum. Blot for at nævne nogle. Til almindelig beroligelse kan det oplyses, at de århusianske satanister slet ikke tror på Satan, men på 'mennesket', fremgår det af bogen 'Religiøs Mangfoldighed', der er det første konkrete resultat af forskningsprojektet. Det danske projekt fandt især sin inspiration i en lignende undersøgelse foretaget på Harvard University i USA, men har samtidig skelet til Berlin, hvor religionen også er kortlagt. I den tyske hovedstad fandt man hele 350 forskellige religiøse grupper. Ikke synderligt engagerede Danmark er mangfoldig på mange niveauer, fastslår undersøgelsen. Både hvad angår styrken af tro inden for en enkelt gruppering, og når det drejer sig om antallet af trossamfund. Generelt er der dog størst vækst i den form for religion, som bogen kalder »smurt tyndt ud over«. Det er især blandt de etniske danskere at den individuelle religion kommer til udtryk, og den henter ofte inspiration fra såvel asiatisk spiritualitet som new age, altså de nye religioner. »Folk tager imod tilbud fra mange sider, men uden at lade sig synderligt engagere. Det er blevet en del af et forbrugerorienteret samfund at shoppe rundt mellem de spirituelle muligheder. Det gør man for at finde svar eller begrundelse for ens eget personlige livsforhold«, siger Marianne Qvortrup Fibiger. 83 procent af danskerne er medlemmer af folkekirken, men det udelukker ikke, at man shopper andre steder, fremgår det af tørre tal. Halvdelen af befolkningen har nemlig også på et eller andet tidspunkt benyttet sig af alternative behandlinger eller terapier. Egen lunkenhed skaber intolerance Folkekirken selv kæmper desperat for at følge med de nyeste tendenser. Der skabes lysmesser, tændes røgelse og åbnes natkirker, ligesom middelalderens klostermeditation er hentet frem og støvet af til ny brug. »Det er tydeligt, at den danske folkekirke lader sig inspirere af andre, blandt andet af katolicismen for at opfylde de behov, som folk ellers får dækket andre steder«, siger Marianne Qvortrup Fibiger. Den danske folkekirke og dens udtryk er til diskussion, ikke mindst internt, hvad der nu aldrig har været en hemmelighed for kirkens folk selv. Det nye er, at debatterne er 'sluppet ud' til offentligheden de senere år, hvad der giver indtryk af et trossamfund i splid med sig selv. Tænk bare på debatten om pastor Thorkild Grosbøll, der ikke tror på Gud, og hvordan den har splittet præsterne. Der er også biskoppernes indbyrdes uenighed om homoseksuelle vielser. For slet ikke at tale om den stadig mere højrøstede tale vedrørende adskillelsen af stat og kirke. Danskernes religion er altså blevet 'løs', og måske derfor virker landets største minoritetsreligion, islam, provokerende. Vi opfatter tilsyneladende vores egen lunkne kristendom som frisættende, mens islam ses som undertrykkende. Lejlighedsmuslimerne Problemet med den opfattelse er bare, at den er helt fortegnet, konkluderer undersøgelsen. Langt de fleste af Danmarks knap 200.000 muslimer er nemlig nøjagtig lige så lunkne i deres tro som størstedelen af danskerne, og når 'lejlighedsmuslimerne' alligevel kommer i moskeerne, er det udelukkende af kulturelle grunde, for højst 10 procent deltager i fredagsbønnen. »Moskeerne er i høj grad kulturinstitutioner, hvor indvandrerne kan være sig selv, og hvor de ældre generationer kan præsentere den arv, de har med, for de yngre generationer«. »Men det er forkert at tro, at børnene ikke forholder sig kritisk til forældrenes arv. Det gør de, og så ændrer de deres adfærd og holdninger i forhold til den måde, de indgår i samfundet på. Oftest ved at blive mindre religiøse, men nogle gange ved at blive mere religiøse«, siger Marianne Qvortrup Fibiger. Ingen shopping blandt indvandrere Islam i Danmark bliver generelt mere og mere vestligt orienteret og tilpasset de nye forhold, men den beholder samtidig sit eget udtryk, fastslår hun. Men der er den forskel på de etniske danskere og indvandrerne, at den sidste gruppe ikke shopper rundt blandt forskellige religiøse udbud. De bliver så at sige 'hjemme' i kulturkredsen, men praktiserer religion med større eller mindre styrke. Det gælder også Danmarks buddhister og hinduister, der hver især udgør ikke helt små grupper, herunder etniske danskere, der er konverteret. Netop landets ca.18.000 buddhister og de 12.000 hinduer tilpasser deres religiøse virke den danske virkelighed. For eksempel lægger hinduisterne deres gudstjenester, så de passer til danske arbejdstider. Den foregår simpelthen fredag aften, når alle har fri. Men også her svigter tilslutningen. Kun få procent af herboende hinduer og buddhister deltager i religiøse ceremonier. Religion er et marked Et kapitel for sig selv er den alternative behandlerverden med dens stærkt varierede tilbud og krop-sind-ånd-messer. I Århus som så mange andre steder er der en underskov af healing, pendulering, tarot, kinesiologi og mere eller mindre holistiske terapier, der alle har et spirituelt sigte, selv om de sjældent kalder sig selv religiøse. Projektet behandler dem som én gruppe og påpeger, at man sagtens kunne udvide gruppen til også at omfatte en anden, nemlig de eksplosivt voksende personaleudviklings- og ledelseskurser. Er Danmark så blevet mere religiøst? Ikke nødvendigvis, mener Marianne Qvortrup Fibiger. Men religion er kommet på dagsorden i højere grad end tidligere, og den er i konstant bevægelse og under forandring. »Folk er blevet mere bevidste om det udbud, der er til rådighed, og det samme er de religiøse eller spirituelle grupper. Derfor har vi nu en situation, hvor udbyderne bestræber sig på at udvikle og tilbyde religiøse ydelser, som de forventer vil interessere folk. Religion er blevet en del af et marked, hvor individet står i centrum«, siger Marianne Qvortrup Fibiger.