0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det indre marked

Vi shopper rundt blandt åndelige tilbud. Nysgerrighed og individuelle behov styrer forbruget af religion som aldrig før, og især i disse år er vores holdning til det spirituelle under hastig forandring, viser et stort forskningsprojekt fra Århus.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Du er ganske vist medlem af den danske folkekirke, men hvorfor skulle det dog forhindre dig i at konsultere en healer.

Eller tro på reinkarnation. Eller få lagt dit horoskop. Eller dyrke yoga og meditere.

Nej, vel? Det kan du sagtens få til at hænge sammen i dit hoved, selv om nogle helt sikkert vil hævde, at du er på vildspor.

Til det kan du bare svare, at du ligner rigtig mange andre danskere, der også shopper rundt i det åndelige supermarked. Mange endda uden at være specielt religiøse.

Spirituelt patchwork
Danskernes tro er nemlig blevet 'løs', individuel og forbrugerorienteret.

Den er et patchwork af forskellige religioner eller spirituelle retninger, der ikke behøver at hænge indbyrdes sammen, og den er i stadig bevægelse.

Hvad der tidligere ikke kunne lade sig gøre at få ind under sin religiøse hat, fordi troen var et kollektivt fænomen, er nu helt legitimt. Enhver kan bare danne sin egen tro.

Det er en af hovedkonklusionerne fra et stort forskningsprojekt på Center for Multireligiøse Studier ved Aarhus Universitet.

Generel tendens
Undersøgelsen handler om Århus, der med sine 290.000 indbyggere er landets største danske provinsby, men forfatterne mener sagtens, at konklusionerne kan overføres på hele landet.

»I Århus findes de fleste større religiøse og spirituelle grupper, og derfor kan undersøgelsen også pege på generelle tendenser i det danske samfund«.

»Især i forhold til gruppernes selvforståelse, men også i forhold til, hvordan religiøsitet har fået nye måder at udtrykke sig på«, siger lektor Marianne Qvortrup Fibiger, der har været koordinator på undersøgelsen.

Druider, hekse og satanister
Forskerne fandt hele 75 religiøse eller spirituelle grupper i byen, og de er hver især blevet studeret grundigt. Det kan fastslås, at den åndelige spændvidde er stor.

Der er naturligvis de kendte trossamfund, som går fra den danske folkekirke og en række kristne frikirker eller kristent inspirerede menigheder til islam, jødedom, buddhisme og hinduisme. De fleste har måske også hørt om Scientology, Falun Gong og Rudolf Steiners antroposofi.

Derimod vil det formodentlig være aldeles nyt for de fleste, at der eksisterer grupper som Den forenede gamle Druideorden, Hekselogen Isikaja eller Satanisk Forum. Blot for at nævne nogle.

Til almindelig beroligelse kan det oplyses, at de århusianske satanister slet ikke tror på Satan, men på 'mennesket', fremgår det af bogen 'Religiøs Mangfoldighed', der er det første konkrete resultat af forskningsprojektet.

Det danske projekt fandt især sin inspiration i en lignende undersøgelse foretaget på Harvard University i USA, men har samtidig skelet til Berlin, hvor religionen også er kortlagt. I den tyske hovedstad fandt man hele 350 forskellige religiøse grupper.

Ikke synderligt engagerede
Danmark er mangfoldig på mange niveauer, fastslår undersøgelsen. Både hvad angår styrken af tro inden for en enkelt gruppering, og når det drejer sig om antallet af trossamfund.

Generelt er der dog størst vækst i den form for religion, som bogen kalder »smurt tyndt ud over«. Det er især b