Det, som oversætteren Boguslawa Sochanska troede helt umuligt for blot få år siden, sker i december, hvor hendes oversættelse til polsk af 167 af H.C. Andersens eventyr udkommer i tre bind. De 13 har aldrig før foreligget på polsk, heriblandt 'De blå bjerge' om tvivlen på Gud, der først blev udgivet i Danmark i 1990. Det er det første samleværk af oversættelser af eventyrene direkte fra dansk til polsk. De hidtidige er gået via tysk eller fransk. 30 års arbejde »Da jeg blev klar over, at noget var rivende galt med de hidtidige oversættelser til polsk, drømte jeg ikke om, at en nyoversættelse var mulig«, siger Boguslawa Sochanska i Det Danske Kulturinstituts to små rum i Nationalbiblioteket i Warszawa. Hun er direktør for instituttet, der har hovedkvarter i Poznan. »Det har taget mig 30 år at beherske det danske sprog godt nok til, at jeg for alvor forstod og kunne formidle charmen og dybden i Andersens sprog, selv om jeg som de fleste andre polakker har elsket ham, fra jeg var barn«. Ikke kun for børn Sochanska har længe forsket i de tidligere Andersen-oversættelser. »De bedste er faktisk de første eventyr, som blev bragt i polske aviser i 1853-54. Der er meget mere af Andersens dynamik end i de senere«. »De allerførste og den nyeste oversættelse, min egen, ligner hinanden mest«. Sochanska har også forsket i, »hvorfor eventyrene i Polen hidtil har været opfattet som kun for børn. Andersen som den søde herre med høj hat omgivet af små børn«. Manglende dynamik I 1931 blev 140 af hans eventyr udgivet på polsk, med et års forsinkelse i forhold til 125-års jubilæet. I 1956 kom en ny samleudgave af 155 eventyr efter 150-års jubilæet. Om baggrunden for, at hun gik i gang med den store opgave at nyoversætte Andersen, siger Sochanska: »Det begyndte, da jeg læste Andersen op for mine fire børn i 1980'erne. De ville hellere høre mig genfortælle eventyrene«. »Oplæsningen kedede dem, og jeg erkendte, at den polske udgave ikke ydede Andersen retfærdighed. Det dynamiske talesprog var mange steder væk«. 'Nu eller aldrig' Hun begyndte en systematisk kritisk gennemgang af »den højest anerkendte og mest læste oversættelse, ja, den er kaldt verdens bedste oversættelse af Andersen«. »Jaroslaw Iwaszkiewicz, en af Polens dengang mest hyldede forfattere, lagde navn til oversættelsen, der blev helliggjort af hans navn, selv om han kun selv oversatte seks af eventyrene«. »Men det var først for 6-7 år siden, da man begyndte at tale om 200-års jubilæet, at jeg begyndte at tænke: Det er nu eller aldrig«. For tuttenuttet Om fejlene ved den gamle oversættelse siger hun: »Det er en forsødet fortolkning, der ikke afspejler Andersens humor og ironi«. »Den fremhæver opofrelse og værdier - polakkerne elsker ordet værdier - og Andersen primært som forfatteren, forældre skal bruge til at opdrage deres børn til at blive gode mennesker«. Sochanska elsker at tale om de sproglige spidsfindigheder, som f.eks. brugen af diminutivformer på polsk, som gør sproget tuttenuttet. »Et stille, roligt og sødt sprog, der mangler de udsving, der er i Andersens. 'Vil du så holde din mund' er gjort til 'vær venlig at tie stille'. Når tinsoldaten får ordren 'Hit med passet!', er det oversat til 'Vis mig nu dit pas'«. »Stilen er ødelagt, er blevet litterær, salonagtig. Og det sarkastiske begreb excellencer i 'Snedronningen' er blevet til ministre«. Dertil kommer, »at det seksuelle er udvasket«. Erotikken forsvundet Blandt de eksempler, som Sochanska nævner, er eventyret om 'Snemanden', om den ødelæggende side af kærlighed og erotik. »Snemanden, der bliver glødende forelsket i ovnen og smelter bort af det. Eventyret svulmer af erotik, når snemanden f.eks. hylder den slikkende, røde tunge, flammen, der står ud af ovnen«. Men ovnen er gjort til en han ligesom snemanden i den hidtil hyldede polske oversættelse. »Det er helt givet ikke, fordi det er en homoseksuel fortolkning. Enten har oversætteren ikke forstået eventyret eller fundet det for farligt at gengive for børn, som der står. Jeg tror, at det er det sidste«. Også den polske forskning i Andersen har ifølge Sochanska hidtil været begrænset af oversættelsen. Andersen til alle Sochanska har fået begejstrede reaktioner, men er også mødt med skepsis. En professor i børnelitteratur sagde på et Andersen-seminar, at hun godt forstår, »at Sochanska vil have os til at kende den virkelige Andersen«, men med al den vold i tv mente hun, at børn har bedst af den søde udgave. »Andersen er elsket, men ikke kendt for det, som han virkelig er«, siger Sochanska, der har gravet dybt ned i »historien om polakkernes Andersen-opfattelse«. Tidligt i sidste århundrede blev den påvirket af massekulturens indtog, fortæller hun. Forlag begyndte at producere hans eventyr i masseoplag, så de kunne sælges billigt til alle. »Det var genfortællinger snarere end oversættelser. Og nu er det de gamle, dårlige oversættelser, der genoptrykkes, fordi forlagene ikke skal betale for rettigheder for dem«. Stor risiko for forlaget Det var svært at finde et forlag, som ville binde an med Sochanskas dyre projekt. Hun insisterede på, at trebindsværket skulle illustreres af bl.a. Andersens papirklip. Men efter en stribe afslag fra forlag, opfordrede en bekendt hende til at gå til Media Rodzina, der har tjent styrtende på Harry Potter. Chefredaktøren sagde straks ja og kaldte værket: »En krone på min karriere«. Forlaget krævede dog et mindre udvalg af hendes oversættelser udgivet først, en relativt billig udgivelse, der skulle hente noget af underskuddet på samleværket ind. Bogen 'Basnie' (Eventyr) blev udgivet i forbindelse med starten på H.C. Andersen-året i Polen 31. marts. »Forlæggeren løb en stor risiko, da han besluttede at trykte den i 10.000 eksemplarer, for gennemsnitsoplaget for litteratur på polsk er 3.000, der normalt sælges over tre år«. Men 'Eventyr' blev solgt i 5.000 eksemplarer på seks uger. 'En revolution' Og forlaget henter også gode penge hjem på cd-udgivelser af den populære skuespiller Jerzy Stuhrs oplæsninger af eventyr på åbningsdagen på Nationalmuseet i Warszawa. Her vakte bl.a. hans gengivelse af 'Det er ganske vist' begejstring. Den blev udgivet på cd i sidste måned og bringes flittigt i radioudsendelser. Det er lykkedes denne skribent at høre H.C. Andersen-ambassdør Stuhrs oplæsning af 'Fyrtøjet'. Den kan anbefales til selv folk helt uden polskkendskab. En fryd for sjælen alene for sprogdynamikken. En anmelder skriver, at nyoversættelserne betyder »en revolution i vores forståelse af Andersen«. Stuhrs gengivelse fik anmelderen til at skrive: »Jeg har aldrig før vidst, at Andersen er sjov«. Og på skoler og biblioteker Polen rundt læses flittigt op af Andersen. »Men når jeg har spurgt efter Andersen på biblioteker, henvises jeg til børnebiblioteker. Voksen- og børnebiblioteker er stadig skarpt adskilte i Polen. Og Andersen, ja, han hører jo hjemme i børneværelset«, siger Sochanska. Småt med støtte HCA 2005 Fonden i Danmark har givet tilskud til nyoversættelsen og Odense bys museer til udstillingen, som Sochanskas institut har sendt rundt i Polen. »Men vi har ingen direkte tilskud fået fra fonden til vores akvitiviteter i løbet af året. Man bør forstå i Danmark, at Det Danske Kulturinstitut betragtes på linje med Goethe Instituttet og British Council. Folk kan simpelt hen ikke forstå, at Kulturinstituttet for sådan et rigt land ingen penge har til at støtte deres aktiviteter«. »Da jeg startede på instituttet i 1999, var det let at få støtte fra danske firmaer. Jeg troede, at det ville blive genoplivet i Andersen-året, men vi har ikke kunnet skaffe en øre fra dem«. Men Andersen-aktiviteter er der masser af, de fleste arrangeret uden Kulturinstituttets medvirken, mange af dem kan findes på instituttets database, www.dik.org.pl. Andersen overalt Det er spontan Andersen-kærlighed, der lyser fra alle hjørner af Polen her i 200-året. Af gode grunde uden det nationale markedsføringsaspekt, som nogle danske arrangementer er kritiseret for. Her er der ingen nationale interesser, der skal plejes, kun Andersens centrale plads i polske hjerter. »Så godt som alle skoler og biblioteker i landet har højtlæsning af Andersen, tegnekonkurrencer, litterære konkurrencer og i viden om Andersen og Danmark. Og der går ikke mindre end 50 forskellige teaterstykker, bygget på Andersens eventyr«, fortæller Sochanska. Vandreudstillingen om eventyrforfatteren, skabt af Odense Museum, er booket i Polen indtil marts næste år. »Vi har fået bestillinger til fem år frem, men desværre vil museet nok have den tilbage næste år i marts« til eventuel udbedring af skader. Kulturinstituttet savner nok vandreudstillinger om alle aspekter af dansk kultur til at efterkomme efterspørgslen. To udstillinger om dansk børnelitteratur har vandret i syv år, en om Karen Blixen i seks år. »Bibliotekerne vil gerne leve op til den danske biblioteksmodel som kulturcentre«. »For ikke ret mange år siden var polske biblioteker stilfærdige steder, hvor man bare skulle tie stille. Nu er de ved at blivende levende kulturhuse. Det er H.C. Andersen-året også med til at fremme«, siger Boguslawa Sochanska, før hun tager toget tilbage til Poznan for at passe den danske kulturbutik også der.