Vi og vor scooter befandt os ved en lille strand på Lesbos. Vor frue, denne sommer hyppigt iført røde sandaler, spillede backgammon med poderne i nabobyen. Deres udsendte var m.a.o. fri, ude på eventyr, prøveløsladt, tally ho, var der mon et eventyr i luften, som ville være værd at berette om i Den Levende? Selvfølgelig var der det. Lebber på Lesbos Aftenen inden havde han endelig fået stillet et magtpåliggende spørgsmål til sin stedkendte ven: Er der egentlig mange lesbiske på Lesbos? Det mente vennen egentlig ikke, bortset fra i en enkelt by, som på grund af oldtidens store kvindelige poet, Sappho, har kultstatus. Menneskelig kategorisering Bibliopaten accepterede dette svar, idet han i sit stille sind fortsat undrede sig. Efter et par ugers ophold havde han nemlig kun mødt tre slags kvinder på stranden: Voluminøse englænderinder fra socialgruppe fire og fem dovent henslængt i liggestole, græske matroner i mørke badedragter, som hurtigt dyppede sig og gik igen, samt små grupper af kortklippede, benede typer, der så ud, som om de kom fra subversive feministmiljøer i Berlin og Amsterdam. Flere af dem med tatoveringer og piratlignende tørklæder på hovedet og ikke sjældent grupperet i butch- og bitch-duoer. Var vor ven (der er søn af en antropolog) blind - eller var det vor egen evne til at iagttage og kategorisere menneskelige artsfæller, som haltede? Skæbnebestemt invitation Nuvel, han stod der på stranden, feltarbejdet ventede, og næppe havde han parkeret scooteren, før han fik øje på et umiskendeligt piratpar. Tilmed læsende, den ene, hende, der var bitch, var simpelthen halvt inde i 'Jenseits von Afrika' af Tania Blixen! De ved romanen, der handler om dengang, Karen Blixen og Robert Redford boede sammen i Kenya. (Tania Blixen er Karen Blixens tyske navn.) Det kunne ikke opleves som andet end en skæbnebestemt invitation til snak. Men i stedet for at præsentere sig som Tanias landsmand og komme med en rask replik, det ville være for nemt, hev BP sit trumfkort op af tasken: 'The Price of Salt' af Patricia Highsmith. Den havde han helt ufatteligt fundet i den store bogbyttereol, som det lokale rejsebureau havde opstillet til stor glæde for turister på sit kontor. Herefter var der kun en ting at gøre: lægge sig ned og læse i bogen på en måde, så omslaget kunne læses af de tyske piratpiger; hvis de var hardcore, kunne det ikke gå galt. En butch i fælden Sagen er nemlig, at Patricia Highsmiths roman, som hun udgav allerede i 1953 under pseudonymet Claire Morgan, er en lesbisk klassiker. Den handler om Therese, som en dag bliver hevet ud af trummerumen af Carol, en forførende, nyligt skilt hausfrau. De to forelsker sig og begiver sig på rejse gennem USA - med en detektiv i hælene, som ender med at presse Therese til enten at vælge sin elsker eller sit barn. Highsmith vil være kendt af mange for sin underholdende serie om den skruppelløse Tom Ripley. 'Price of Salt', der vist nok er udkommet på dansk, er noget helt andet og vældig, vældig godt. Efter fem minutter bed butchen på. På formfuldendt engelsk spurgte hun - om Deres BP kunne lide Highsmiths bog. Denne havde udtænkt følgende formfuldendte sætning, som der nu ikke var brug for: »Es ist fantastisch, es ist eines der lebendigsten und poetischsten Bücher, das je über Frauen-love geschrieben wurde«. I stedet sagde han blot: »It´s great, in a way it reminds me about 'Lolita', you know, the book«. Noget for noget Kvinden, Hendrika hed hun, havde ikke læst Highsmiths bog, men kendte dens ry. Hun var gymnasielærer i Amsterdam, og det endte med, at Deres BP forbarmede sig og forærede hende sin Patricia. Det ville hun kun gå med til, hvis hun til gengæld måtte få lov at afgive sin bog, som var 'Daughters of Courage' af Red Jordan Arobateau. Det blev til en god snak. Om Sappho, som vi vender tilbage til i næste uge, og om Hellas i øvrigt. De to kvinder, Hendrika og Gusta, dannede rent faktisk par og oplyste, at vældig mange lesbiske faktisk gæster Lesbos ret jævnligt, dog ikke i så stort antal, som bøsserne flokkes på Mykenos. Bøger som værdimaskiner Vel hjemme igen lagde vi vejen forbi rejsebureauet, hvor vi placerede Arobateaus fiktion på rejsebureauets hylde. I stedet nappede vi Thomas Harris' 'Cannibal', og det er jo det sjove: Måske er der netop nu en engelsk husmor fra et rigtigt lorteparforhold, et af dem med ludbehandlede træpersienner, som sidder og læser en lesbisk bog om 'Modets døtre' og mærker, at hun må ud af (ægte)skabet - ligesom Julianne Moore gør det på hotellet i filmen 'The Hours' efter at have læst 'Mrs. Dalloway'. Tanken er sjov. Thomas Bredsdorff kalder bøger for »værdimaskiner«, som han skrev det i en kronik for nylig. Netop derfor kan bøger også være trojanske heste, som kan vælte mennesker, byer, ja, parforhold og civilisationer, hvis først de får sneget sig ind på livet af de(n) rigtige læser(e). Vi glemte at få Hendrikas adresse, men hun fik en mail her til reservatet, så måske kommer der en dag post fra Holland med en lille anmeldelse af Patricia Highsmiths skandaløse bog fra 1953. I så fald tøver vi ikke med at omtale det. Og så til ugens quiz, der ikke er spor seksuel: Quiz 1: Aftenen før hans 31-års fødselsdag banker to herrer på døren...? Quiz 2: Hvilken nordisk forfatter skrev George Bernhard Shaw en bog om? »Med bind for øjnene på cykel gennem Aalborg. Hvilken ny dansk roman, som De altså bare må se at få læst?«, spurgte vi i sidste uge. Quiz 2 lød: »Han spiser til middag uden at bekymre sig over, at det øverste af hans kranie er fjernet så hjernen er blottet. Hvem er hans gyselige vært?«. Ramsland rules! Kære Bibliopat. Denne sommer har hele familien læst og moret sig over Morten Ramslands herlige 'Hundehoved'. Og har man først læst om den famøse cykeltur gennem Aalborg med bind for øjnene, glemmer man den ikke. Ligesom man heller aldrig vil glemme Flapøre og alle de andre i romanen. M.v.h. Jan Pedersen, Kbh. Hannibal the Cannibal Kære BP. Du har selv givet et hint i din klumme til svaret i spørgsmål nr. 2. Værten ved denne udsøgte middag er ingen ringere end Hannibal the Cannibal. Jeg har ikke læst 'Hannibal' af Tom Harris, men jeg har set filmen, som blev lavet over romanen ('Hannibal' (2001), instrueret af Ridley Scott, med Anthony Hopkins i hovedrollen som Hannibal). En medarbejder fra Justitsministeriet, som har været ubehøvlet over for FBI-agent Claris Starling, holdes fanget af Hannibal, som har et blødt punkt for Claris. Det gennemsavede kranium bliver taget af som en hat, så hjernen er blotlagt. Hannibal skærer det område af hjernen ud, som kontrollerer vores gode manerer, rister det på en pande og serverer stykket for den morfinomtågede justitsmand. Så kan han lære det. Kærlig hilsen Jan Willert, Lyngby Sandemose l Kære Bibliopat. Var det mon et tilsigtet drilleri - eller en kikser? Mange befinder sig horisontalt efter et længere besøg ved en bardisk - og nogle gør det, når de skal tilbringe flere døgn i en billetkø. Men hvordan kan man befinde sig vertikalt i en liggestol? Lis Ovesens spørgsmål om Sandemose og egern fik mig til at skimme en del af mine Sandemose-bøger - de har stået urørt i mange år - men det nærmeste, jeg kunne komme egernet, var 'Tryllefløjten' i 'Dans, dans Roselil' fra 1965 - og her er der ikke tale om en roman eller et egern, der har taget ophold hos Sandemose, men om fremmaning af egern. Men det lykkedes: Sidst i 'Felicias bryllup' er der et kapitel om Nicoline - egernet, der slog sig ned hos Sandemose efter at være blevet skræmt af sprængninger ved et vejbyggeri i fjeldene. Med venlig hilsen Bjørn Ørding-Thomsen, Nexø Sandemose II I sidste uge var der her på siden et spørgsmål om, i hvilken roman Sandemose beskriver sit forhold til et egern, der har taget ophold hos ham. Sandemoses forfatterskab har en voldsom overrepræsentation af dyreallusioner og -metaforik i det hele taget, og her ligger et oplagt emne og venter på sin litteraturforsker. Der er mig bekendt kun skrevet en enkelt doktordisputats om hesten som erotisk symbol hos Sandemose. (Men er det ikke også nok?, red.) Spørgeren tænker næppe på en roman, men snarere på fortællingen 'Tryllefløjten', der med næsten pontoppidansk tvesyn ironiserer over menneskets dyredrømme. Teksten kan læses (på dansk) i 'Dans, dans Roselil', Schønberg 1966. Med venlig hilsen Bent Skjoldborg Sandemose III Kære Bibliopat. Man kan diskutere, om 'Felicias bryllup' egentlig er en roman, men det er i hvert fald her, at Aksel Sandemose beretter historien om egernet Nicoline. På forsiden af mit eksemplar af bogen citeres Tom Kristensen: »Både en forhistorie og en fortsættelse til Varulven ... en hejdundrende essayist«. PS: Hvad betyder hejdundrende? Venlig hilsen Bent Lykke Jensen