0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jeg fik afsindigt meget mere, end jeg bad om«

Børn, der bliver blege af at onanere, og advarsler mod bogorme, der sjældent er livskraftige personligheder. Sådan lød et par af temaerne, da Danmarks første professor i børnelitteratur og kanondebattens udløser Torben Weinreich i går holdt afskedsforelæsning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den 59-årige professor Torben Weinreichs veloplagte afskedsforelæsning på Danmarks Pædagogiske Universitet i går formede sig som et muntert sammenkog af 400 års børnelitteraturhistorie. Foto: Jacob Ehrbahn

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Klokken 15.15 er der to år tilbage af Syvårskrigen. Året er 1568, og Danmarks første børnebog er netop kommet på gaden.

En time senere er der gået 399 år. Og Cecil Bødker har netop udgivet 'Silas og den sorte hoppe'.

400 års børnelitteratur er kogt ned til en times forelæsning i et stuvende fyldt auditorium.

Hvor latteren går højere end bekymringerne for børnebogens vilkår i det nye årtusinde.

'Poetisk skyllevand'
I går holdt den 59-årige professor Torben Weinreich sin afskedsforelæsning på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Et muntert sammenkog af 400 års børnelitteraturhistorie, som han stadig skriver på og udgiver næste sommer.

Fra tidligere tiders advarsler mod bogormebørn, der »sjældent er livskraftige personligheder« over fabler, kobbertryk og håndkolorerede billedbøger.

Forbi det hedengangne 'Adresseavisen for børn', der i 1700-tallet bragte meddelelser om navngivne børns slette og gode bedrifter og barske skildringer af børn, der havde mistet livet i københavnsområdet.

Og frem til de moraliserende børnebøger, som Søren Kierkegaard frarådede, fordi han ikke mente, at børn skulle læse »poetisk skyllevand«.

H.C. Andersen regerer stadig
De første 250 år er nu hurtigt overset. Der kom nemlig kun i alt 200 titler. Eller mindre end én om året.

»Børnelitteraturen var i flere hundrede år meget kropsfikseret. Lige fra den allerførste børnebog 'Børnespejl' fra 1568 af Niels Bredal, der gennemgår alle kropsdele«.

»Og frem til slutningen af 1700-tallet, hvor der udkom en 322 sider lang bog om onani med advarsler og vejledninger om, hvordan man kunne se, om børn og unge onanerede. Det hed sig, at de blev blege og sygnede hen«, fortæller Weinreich. Og tilføjer: »Et stilfærdigt gæt er, at H.C. Andersen aldrig læste den«.

H.C. Andersen er til gengæld ifølge professoren stadig og ubetinget det mest omvæltende, der er sket for den danske børnelitteratur.

»Hans første eventyr kom i 1835 og blev en revolution, fordi han brugte børnenes eget sprog. Og folk blev jo rasende, fordi de mente, han lærte børnene dårlige vaner«, siger Torben Weinreich, der selv har leveret en stribe titler til det danske marked for børnebøger.

Belærende spejderidealer
Det næste store spring i børnelitteraturen kom omkring 1900, hvor børnene pludselig fik fritid og tid til at læse 'Flemming'-bøgerne, 'Peder Most'-bøgerne og 'Paw'. Og hvor spejderbevægelsen holder sit indtog både i samfundet og i børnelitteraturen.

»Vi har en hel periode, hvor det er spejderidealerne, der påvirker børnelitteraturen. Men der har til alle tider været lidt belærende hensigter i børnelitteraturen, fordi den i vid udstrækning er skrevet af skolelærere«, siger den afgående professor.

Torben Weinreichs kommende børnelitteraturhistorie slutter i 1967. Eller det år, hvor Cecil Bødker udsendte 'Silas og den sorte hoppe', hvor Ole Lund Kirkegaards første børnebog 'Lille Virgil' kom, og hvor Benny Andersens 'Snøvsen' og 'Cykelmyggen Egon' af Flemming Quist-Møller kom på gaden.