Tirsdag for en uge siden modtager Jørgen Sonnergaard - forfatter og oversætter af blandt andet Tintin - et brev fra Forlaget Carlsen hjemme i Helsingør. Det kommer i hele to kuverter, både som rekommanderet og almindeligt brev. Første afsnit begynder: »Kære Jørgen. Som oversætter af Tintin-albums - og fordi du gennem tiden generelt har vist interesse for serien - skriver jeg til dig for at orientere dig om et nyt tiltag på det danske marked i relation til Tintin«. »Fra starten af november måned 2005 vil Forlaget Carlsen sende en ny udgave af Tintin-serien på gaden«. Bitter kamp Brevet fortæller, at hele Tintin-serien skal oversættes på ny af den kendte tegneserieoversætter Niels Søndergaard. Albummene udkommer i den oprindelige rækkefølge og det originale farvetryk, startende med 'Tintin i Congo'. Brevet er underskrevet af forlagschef Jens Trasborg. Og når Forlaget Carlsen skriver til Jørgen Sonnergaard i flere udgaver, skyldes det nok, at oversætteren og forlaget for nogle år siden kæmpede en bitter kamp om rettigheder. Tabte retssag Jørgen Sonnergaards oversættelse af Tintin er elsket og meget markant - så markant, at han mente, at han burde få royalties ud over de ti kroner pr. side, han fik oprindeligt for at opfinde danske navne og lade Kaptajn Haddock bande i danske bogstavrim såsom »Pøbel! Parasitter! Plebejer! Pivstilke!«. Jørgen Sonnergaard tabte sagen. Men han fik rettens ord for, at han havde copyright til de oprindelige oversættelser. Hvis noget skulle ændres i hans arbejde, ville han få et nyt vederlag. Han tygger på brevet en dags tid. Så skriver han tilbage, at han synes, en mere teksttro oversættelse er en god idé - han har faktisk selv tilbudt at lave én tilbage i 1980'erne. Men at han for en god ordens skyld vil anføre, at de originale vendinger og ordspil - og de personnavne, han selv har opfundet - ikke må genbruges uden hans tilladelse. »Jeg syntes, det lød helt fint at genoversætte. Men de ting, jeg har opfundet, kan de selvfølgelig ikke bruge uden min tilladelse. Så er det jo plagiat. Men de kan ændre kaptajn Haddocks bandeord fra 'bavian' til 'abekat' og så videre«, siger Jørgen Sonnergaard. »Men jeg gad nok vide, hvad de vil kalde Max Bjævermose?«. Nye albumtitler Svaret på det spørgsmål kom frem i går. Forlaget Carlsen truttede ud, at Tintin fra november 2005 og to år frem udkommer med et album om måneden i nye luksuriøse udgaver, indbundet og med halvlæderryg. Tegningerne bliver de oprindelige, første farveudgaver på en tyk papirkvalitet. Og oversættelsen bliver en ny, der følger tegneren Hergés oprindelige tekst tæt. Tintin hedder stadig Tintin, Haddock Haddock. Terry hedder også stadig Terry, selv om han hedder Milou på fransk. Det hed han nemlig også i de tre-fire oversættelser, der gik forud for Jørgen Sonnergaards, og som man i dag knap nok ved med sikkerhed, hvem der fabrikerede til datidens aviser. Men en række af albummene får nye titler, som ikke er dem, Jørgen Sonnergaard fandt på, men mere direkte oversættelser. For eksempel kommer 'Det hemmelige våben' i fremtiden til at hedde 'Tournesol-mysteriet', og 'Krabben med de gyldne kløer' skifter navn til: 'Krabben med de gyldne klosakse'. Aprilsnar Forsikringsagenten Max Bjævermose får sit navn fra en af de første, oprindelige oversættelser. Den irriterende fyr hedder i fremtiden: Konstantin Strøm. Her vil mange Tintin-kendere nok spørge, om intet da er helligt længere? Eller som filminstruktøren Anders Østergaard, der har lavet den roste portrætfilm 'Tintin et Moi' om tegneren Hergé, udbryder: »Konstantin Strøm? Du tager pis på mig. Det må være en aprilsnar. Alle kender jo Max Bjævermose. Det er inkarnationen af hele tonen i den danske udgave af Tintin, som Jørgen Sonnergaard har fået så meget ros for«. En anelse mere afdæmpet tilføjer han, at det svarer til, da Peter Pedal pludselig for en håndfuld år siden skulle ændre navn til Georg Nysgerrig. »Mange kan sige, at den slags er et alvorligt brud på kontinuiteten i en historisk tegneserie. En far og en søn har ikke længere den samme figur og det samme univers med sin særlige stemning at forholde sig til. Gode oversættelser er altid gendigtninger, så jeg synes, det er en dårlig undskyldning. Det virker jo nærmest historieløst«, siger han. For hvad kan kaptajn Haddock sige, der kommer på højde med: »Vagabonder! Vatnisser! Væggetøjsbefængte varulve! Vandaler!«. Større homogenitet Men selvfølgelig kan man også vende spørgsmålet om - som Forlaget Carlsen nu indirekte har gjort - og sige: Var intet helligt for Jørgen Sonnergaard? »Sonnergaards oversættelse ligger på nogle punkter meget langt fra originalen. Han kom ind i serien midtvejs. Han oversatte den over en periode på 16 år og vidste måske fra starten ikke helt, hvad han ville«, siger Carsten Søndergaard, der redigerer den ny Tintin-udgivelse på Carlsens Forlag. »Hergé har haft en mening med at skrive teksten, som han gjorde. Og oversættelsen bliver nu mere tekstnær i forhold til originalen og med større homogenitet«. Hædersmand og læderspand Jørgen Sonnergaard erkender gerne, at hans egne oversættelser fra perioden 1960-1976 ikke holdt sig stramt til forlægget. Midt i 1980'erne foreslog han selv at lave en nyoversættelse. »Oprindeligt syntes jeg, replikkerne skulle piftes op, for nogle tekster var meget katolske og spejderagtige. Jeg lavede også fordanskede ordvekslinger, hvor kaptajn Haddock siger: »Professor, De er en hædersmand«, hvortil professor Tournesol svarer: »Er jeg en læderspand?«. I ganske få tilfælde - hvad jeg også har indrømmet - forstod jeg simpelt hen ikke helt, hvad der stod, og fandt selv på noget«, siger han. Jørgen Sonnergaard har også længe ønsket at rette op på det tumpede sprog, han blev bedt om at lade de sorte afrikanere tale i 'Tintin i Congo', fordi det morede datidens publikum med 'niggersprog'. »Jeg lavede mine ting med Hergés velsignelse, og han selv tog ideen op med at lade kaptajn Haddock bande med bogstavrim. Men arvingerne vil nok også kræve mere tekstnærhed af en nyoversættelse. Jeg synes, det er fint. Men jeg ville da gerne selv have opdateret den nye oversættelse, så tonen kunne føres videre«, siger han. Strøm og Lampe Sådan er det ikke blevet. Carlsens forlagschef Jens Trasborg glæder sig over, at der nu kommer en oversættelse, der er tro mod originalen. Og han minder om, at Jørgen Sonnergaards oversættelse kun er én ud af flere danske oversættelser. »Vi er vendt tilbage til det oprindelige danske navn, Konstantin Strøm. Men hovedpersonernes navne er holdt fast, og de fleste hedder stadig det samme som på fransk«. Hvorfor så ikke ændre alle navnene til fransk? »Det kunne man have valgt. Men folk ville så pludselig ikke kunne udtale stednavne. Og det ville være underligt for folk, at Terry pludselig hed Milou«, siger Jens Trasborg. Hvad så med Max Bjævermose? »Jeg synes, han er en bifigur på en anden måde, end Terry er. På fransk hedder han Séraphin Lampion, og 'lampion' betyder 'kulørt lampe'. Så 'Strøm' er tættere på Lampion - altså én, der tager strøm på folk. En spasmager«, mener han. Den hellige gral Jens Trasborg afviser, at det er den gamle strid med Jørgen Sonnergaard, der gør, at Carlsen ikke beder ham opdatere sin oversættelse. »Det har ikke noget med det at gøre. Jeg har valgt en af Danmarks efter min mening bedste oversættere til at lave en så tekstnær oversættelse som muligt. Nogle vil synes, det var bedre før, nogle, at det er bedre nu«, siger Jens Trasborg. Han oplyser, at den gamle udgave i det mere billige tryk bliver på markedet indtil videre. Og der kan de to versioner så konkurrere. Den nye oversætter Niels Søndergaard har foreløbig oversat fem hæfter, siden han blev headhuntet til jobbet for et halvt års tid siden. »Tintin er jo den hellige gral, så højere lykke kan man næsten ikke nå«, siger han. Han har ikke læst Jørgen Sonnergaards oversættelse i mange år. Men hvordan bliver tonen i Niels Søndergaards version af Tintin? Og bander kaptajn Haddock stadig alfabetisk? »Jeg er blevet bedt om en tekstnær oversættelse, men derfor kan jeg godt lave sjove ordspil. Og det med bandeordene er jeg ikke kommet til endnu, for kaptajn Haddock er ikke med i de første album. Så jeg kan ikke fortælle så meget endnu«, siger Niels Søndergaard. Bajere frem for opera Nogle ting ligger dog allerede fast: Historien om et juveltyveri på slottet Møllenborg vil i fremtiden ikke hedde 'Det gådefulde juveltyveri', men derimod 'Castafiores juveler'. Handlingens irriterende forsikringsagent vil som sagt ikke hedde Max Bjævermose, men Konstantin Strøm. Og selv om vi endnu har til gode at se, hvad han siger af uforskammetheder til operasangerinden Bianca Castafiore, bliver det så godt som sikkert noget andet end: »Ikke at jeg har noget imod musik, sådan da, langtfra, men jeg vil nu hellere ha' en bajer«.