0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tintin-oversætterens løbebane

Jørgen Sonnergaard blev atter en omtalt person, da forlaget Carlsen skippede hans Tintin-oversættelse og udrensede Max Bjævermose. Men hvad har oversætteren egentlig lavet i sin karriere?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

VÆGGETØJSBEFÆNGTE VARULV. Jørgen Sonnergaard har med sine Tintin-oversættelser beriget det danske sprog. Arkivfoto: Niels Hougaard

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Meget kan man sige om landets oversættere - de ensomme slidere, der forvandler alverdens sproglige kulturarv til mundret dansk.

Men de bader sig sjældent i rampelys.

Hvis Jørgen Sonnergaard ikke i 2000 havde kastet sig ud i en retssag mod sit gamle serieforlag Carlsen og krævet ekstra royalty for sine Tintin-oversættelser, ville danskerne formentlig have klukket over kaptajn Haddocks eder uden at skænke ophavsmanden mange tanker.

Gode kræfter kæmper
Det ændrede sig med retssagen. Siden regnede den 69-årige Tintin-oversætter dog ikke med igen at vække opmærksomhed.

Men i denne uge skrottede forlaget Carlsen hans gamle oversættelse - inklusive det originale navn Max Bjævermose - og pludselig var han atter i spotlyset.

Gode kræfter kæmper netop nu for at bevare Max Bjævermoses navn.

Imens kan man spørge sig selv, hvilken karriere der fører en mand til et punkt, hvor hundreder af mennesker skriver protestmails og tusinder stemmer på nettet om hans værk?

Imponeret forlagsdirektør
Jørgen Søndergaards arbejdsliv begynder i 1955 og i en hel anden verden, der dog smager lidt af splittede bramsejl - nemlig med en shippinguddannelse hos A.P. Møller.

Han har ikke voldsomt meget at lave og læser hver dag aviser, inklusive amerikanske New York Herald Tribune.

På bagsiden trykker avisen 'Radiserne' - eller 'Peanuts', som serien hedder på engelsk.

En dag ser han en jobannonce fra Pressens Illustrations Bureau (PIB), der leverer tegneserier til aviser. Han taler med direktøren Per Carlsen og gør ham opmærksom på kvaliteterne i 'Peanuts'. Direktøren er imponeret og ender med at give ham et job.

Den unge Jørgen Sonnergaard får blandt andet til opgave at forsyne Rasmus Klump-tegneren Vilhelm Hansen med ideer. Han indfører talebobler efter amerikansk forbillede - en udvikling PIB's produktion efterhånden går imod. Samtidig udvikler han og skriver selv historierne til blandt andet tju-bang-serien Eddie.

Eget firma
I 1963 bliver han chefredaktør på PIB og senere medlem af direktionen. Sideløbende oversætter han Tintin for ti kroner pr. side og bearbejder også serien til hørespil. Salget går først trægt, men efterhånden udvikler Tintin sig til en pengemaskine.

Midt i 1970'erne skifter han Tintin og PIB ud med Anders And og Gutenberghus. Han får ansvaret for Disney-udgivelser i Europa. Men da koncernen begynder at omstrukturere og fyre - og da han nu sidder med budgetter og andre opgaver, han modsat tegneserier ikke har den store forstand på - kommer han ledelsen i forkøbet og siger selv op i 1982.

Han starter sit eget firma og oversætter blandt andet Anders And & Co. Samtidig skriver han tre populære kriminalromaner i rap sammen med den svenske journalist Barbro Svanström - blandt andet 'Den 8. dødssynd' som vinder svenske 'Bra Böckers' thrillerkonkurrence i 1983.

Han foreslår også sin gamle arbejdsgiver at genoversætte Tintin. Forlaget Carlsen køber ikke den idé, men bruger ham til gengæld til freelanceopgaver.

Retssagen
Op gennem 1990'erne sprøjter Jørgen Sonnergaard kriminoveller og spændingsromaner ud på samlebånd med ugebladskoncernen Aller som største kunde. Imens begynder han at bearbejde forlaget Carlsen for royalty ud over sin gamle betaling.

De ti kroner var en udmærket løn i sin tid, men - mener han - modsvarer ikke helt Carlsens over 2 millioner solgte album og den kreative indsats, han har lagt for dagen, da han opfandt kaptajn Haddocks bandeord og et navn som Max Bjævermose.

Parterne ender i retten. Og i 2000 fyger ord som 'væggetøjsbefængte varulv' og 'modbydelige mide' så mellem slipseklædte advokater i retslokaler. Selv om Jørgen Sonnergaard i 2002 forlader Højesteret med tabt sag og efter eget udsagn udgifter på en kvart million kroner, har han høstet roser og anerkendelse i offentligheden.

Og han har rettens ord for, at forlaget i hvert fald ikke kan ændre i hans oversættelse uden tilladelse og et nyt honorar.

Delte meninger
I forrige uge modtager han et brev fra forlaget Carlsen, der fortæller, at forlaget nu i stedet oversætter Tintin igen fra bunden. Og da forlaget i denne uge annoncerer den kommende oversættelse, rejser der sig et mindre ramaskrig - især fordi Max Bjævermose er omdøbt til Konstantin Strøm.

Forlaget Carlsens chef Jens Trasborg har udtrykt, at 'folkets' pres har gjort indtryk, men indtil videre har Jørgen Sonnergaard ikke hørt noget fra forlaget om Max Bjævermose eller andet.

Der ligger sagen så nu. Meningerne om Jørgen Sonnergaard er delte. Nogle - ikke mindst en fanskare af danske Tintin-entusiaster - støttede hans krav mod Carlsen fra begyndelsen. Mens andre - særligt i forlagsbranchen - regnede hans krav for a