0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En meget gammel og gebrækkelig historie

De gamle har været uglesete gennem hele den vestlige historie fra antikkens Grækenland til for ganske nylig. Alle hånde dårlige egenskaber er tillagt gamle mennesker, først og fremmest kvinderne. Først i nyere tid har alderdommen fået et tåleligt ry, også blandt de gamle selv, takket være bedre sundhed, men især på grund af offentlige pensioner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

VÆRDIGHED. En gammel sjæl kigger ud af Pietro Bellottis kvindeportræt fra 1600-tallet. Foto: The Long History of Old Age

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Alderdommen bliver kun respekteret, hvis den kæmper for sig selv, forsvarer sine rettigheder, undgår afhængighed af nogen som helst og fastholder kontrol over sig selv til sidste åndedrag.
Cicero

Aldrig har alderdommen varet længere. Aldrig har så mange kunnet få del i den. Aldrig har de ældre og de gamle haft det bedre.

I alle tilfælde når vi taler om vores del af verden. Den vestlige. Den velhavende. Men som Bernardino af Siena sagde:

»I kæmpede for at nå den, I ønskede brændende at opnå den, I var bange for ikke at nå den, og nu, hvor den er kommet, klager I«.

»Alle ønsker at nå en høj alder, men ingen ønsker at være gammel«.

Gift og galde
Ikke meget er ændret siden den italienske munk, missionær og kirkereformator udtalte sig i 1400-tallet.

'The Long History of Old Age', en netop udgivet britisk basse af en bog, som bevæger sig fra de gamle grækere op gennem tiden til vore dage, er fuld af beretninger om gigtplagede lemmer, knagende knogler, løbende øjne og ynkelig ensom alderdom i fattige kår.

Men også om skamløs liderlighed, grådig griskhed, gnavpotteri, for ikke at tale om fornærethed til selve gravens rand.

Foruden grimme rynker, hæslige vorter, skæve rygge, krogede ben og ophobet gift og galde.

Sidstnævnte befandt sig i gamle koner, som ikke mere menstruerede.

Brændt på bålet
Som enhver vidste i gamle dage, fra antikken til flere hundrede år efter middelalderen, var kvinder urene under de månedlige blødninger.

Men når blodet så omsider holdt op med at løbe, hobede det sig op i kroppen på de gamle koner, som således blev fulde af edder og forgift, der kunne bruges til ondsindet trolddom.

Mensesblod kunne i sig selv være dødbringende at røre ved, men værre var en kvinde efter blødningernes ophør. Hun var i stand til at få græs til at tørre ud, frugt til at skrumpe og træer til at miste safterne.

Hunde blev gale og spejle splintrede, blot en sådan kvinde var i nærheden. Og det var, når hun ikke engang prøvede.

Tog hun sig sammen, kunne en sådan kvindes blik dræbe. Derfra var tanken om bålet ikke langt væk, og især i 1700-tallet brændte de lystigt. I flammerne stod som oftest fattige gamle og udslidte koner.

Til spot og spe
Gamle kvinder har været ofre for had og mistro gennem hele den vestlige historie helt op til vor tid. Det har altid været en fordel at være en mand og især en velhavende og magtfuld mand.

Men skulle man endelig være fattig, var det værst at være en fattig kvinde. Udslidte af arbejde og børnefødsler bar mange af dem alderdommens præg af forfald og ynkelighed