Der er dem, der mener, at religion er en trussel mod folkesundheden. Og der er dem, der er helt sikre på, at fugleinfluenza er det. Til dem, der i lyset af fugleinfluenzaen er bekymrede på vegne af indbyggerne i Andeby, siger vi: Bare rolig! Hidtil har de kære ænder kunnet klare hvad som helst, også rumvæsner, zombier og troldmænd, så selvfølgelig klarer de også en asiatisk baktusse. Støtte fra religionsforsker Men hvad så med truslen fra overtro og religion, spørger vor læser nu? Well, gode folk, professor Richard Dawkins fra Oxford University eksempelvis, betragter religion som roden til alt ondt. Er der i lyset af, eller rettere: Mørket fra tidens fundamentalisme grund til at frygte, at religiøs forblindelse vil rulle ind over byen som Kornelius Blisand i sin tid grundlagde? Nej!, siger ikke blot Deres bibliopat, men også - og ikke mindst - religionsforsker Mikael Rothstein, hvilket vi er meget taknemmelige over. Andeby - et religiøsløst samfund På baggrund af sidste uges klumme har MR sendt os en endnu ikke publiceret dybtgående analyse af, hvordan religiøse forestillinger gør sig gældende i ur-Andeby, altså den version af Andeby, som Carl Barks tænkte - og tegnede. MR, der til vor glæde viser sig at være dogmatisk barksianer, går overmåde systematisk til værks. Vi vil tillade os at sammenfatte hans konklusioner således: 1) Institutionaliseret religion findes ikke i Andeby, ja, Andeby er måske verdens eneste religionsløse samfund. »Andeby er præget af nogenlunde lige dele rationalisme og skepticisme på den ene side og magi, hekseri og trolddom på den anden«, skriver Rothstein. 2) Ænderne har simpelthen ikke sans for religion. Populærreligion er der masser af, men ænderne er ligeglade. »De navigerer i religiøse universer, men ser det ikke. Man kan hævde, at de befinder sig på et præ-sekulært erkendelsesniveau, og at religion er så selvfølgeligt for dem, at de ikke reflekterer over det - men det passer ikke. Andeby er uomtvisteligt præget af oplysning og rationalisme!«. 3) Kristendom er kun perifert til stedet i ændernes univers. Rothstein sporer en stærk og velkonsolideret sekularisme i Andeby. (Det er faktisk kun, når en engel og en djævel slås om ændernes samvittighed, »at kristen mytologi og etik viser sig som en grundlæggende symbolstruktur i Andeby«). Rip, Rap og Rup fejrer jul omkring 25 gange, men grundlæggende er julen i Andeby en myteløs kult. »Der er tale om jul uden Jesus«. 4) Andeby har ikke noget problem med statsstøttet religion. »Statssubsidieret religion spiller kun en rolle, når ænderne besøger mayaerne, den glemte dal i Usleravnekrog eller støder på de gamle grækere«. 5) Der er ikke meget sex i Andeby, men fraværet af religion er endnu mere markant. Rothstein konkluderer: »Religion er stærkere tabueret end sex«. 6) Grønspættebogen er ikke en hellig bog. Selv om Grønspættebogen tilsyneladende indeholder alle oplysninger i verden (ligesom fundamentalister mener, Koranen og Bibelen gør det) peger det ikke i retning af religion. »Værket ligger i forlængelse af den encyklopædiske tradition, som blev født i oplysningstiden, hvor videnskab og filosofi manifesterede sig i intellektuel opposition til den mytopoetiske religion«. I øvrigt er Grønspætterne et sekulært spejderkorps - »der er helt enkelt intet kildebelæg for at hævde andet«. Efterlivsforestilling? Mikael Rothstein giver os i øvrigt ret i, at Anders Ands eneste hit, 'Den hulkende sømand', oprindeligt hed 'The Screamin' Cowboy', som vi antog det i sidste uges klumme. »Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav, hvor kun bølgerne hører min gråd«, synger Anders i Sonja Rindoms danske oversættelse. Også denne sangstump udsætter Rothstein for nådesløs religionskritik, for sporer man ikke i den amerikanske originaltekst (og for den sags skyld også i Rindoms danske oversættelse) en efterlivsforestilling? I den danske sømandsversion græder Anders i sin kolde grav, i den amerikanske cowboyudgave kalder han fra graven på sin kære. Rindoms oversættelse rummer et eksempel på implicit, uforløst religion i Andeby, skriver Rothstein, men Barks' forlæg gør det ikke. Det eneste, man - på det nuværende forskningsstadie - kan konkludere, er, at Anders ønsker »en ligfærd i form af en jordfæstelse«. Pyha. Manifestationsform: tegning Tilbage er blot at notere, at Mikael Rothsteins artikel, der mindst bør skaffe ham et professorat på Andeby Universitet, hedder 'Oh, skænk mig en grav - populærreligion og sekularisme i Carl Barks' Andeby', og at den er under udgivelse i det norske religions- og kulturhistoriske tidsskrift DIN, som udgives fra universitetet i Trondheim, hvor man har et projekt kørende om 'religion og populærkultur'. Med et glimt i øjet og vist med henvisning til Muhammedkrisen tilføjer Mikael Rothstein i øvrigt: »Da Anders And er vigtigere end en hvilken som helst religion, er det pudsigt i disse dage at konstatere, at hans ypperste manifestationsform netop er som tegning«. PS: Vi lovede (sensationelt) at aftrykke hele teksten til 'Den Hulkende Sømand'. Det løfte kan vi desværre først opfylde i næste uge. Hulk ikke ... Quiz 1: »Det, vi ønsker at bryde, er vore uægte, uorganiske bånd, særlig dem, der har med penge at gøre, og at genskabe den levende organiske forbindelse med kosmos, med sol og jord, med menneskenes slægt og folk og familie. Begynd med solen, og resten vil komme langsomt, langsomt«. Sidste ord i hvilken bog? Quiz 2: »Jeg bytter Danmark ei, /For Ruslands Vinterørkner, / For Sydens Blomstermai. / Ei Pest og Slanger kiende vi, / Ei Vesterlandets Tungsind, / Ei Østens Raseri«. Hvorfra? I sidste uge spurgte vi: Har De nogensinde været i Kanelhuset? Har De mødt Medusa? Eller lille Alf med de ni tæer? I så fald har De læst en bestemt roman, hvilken? Quiz 2 lød således: Efter sin død begynder den russiske munk at lugte noget så frygteligt, så måske var han alligevel ikke af den rette støbning? Hvilken roman?Reuter og Dostojevskij Kære Bibliopat Quiz 1: 'Ved Profetens Skæg' af Bjarne Reuter. Quiz 2) 'Brdr. Karamazov' af Fjodor Dostojevskij. Glæder mig, at I har taget Anders Ands vidunderlige univers op ! Ann Jensen, Frederiksberg C Zosimas legeme Kære Bibliopat Ugens quiz 2 sendte mig på en rejse 45 år tilbage i tiden, hvor jeg i gymnasietiden ikke læste meget andet end Dostojevskij. Den pågældende scene står lysende klart i min erindring. Alle er skuffet over, at den afdøde hellige Zosimas legeme går så hurtigt i forrådnelse med dertil hørende kraftige lugtgener i stedet for at udvirke mirakler. Skuffelsen gælder også klosternovicen, den yngste af brødrene Karamazov, Aljosja. Men hans 'sorrig bliver til glæde vendt', da han om aftenen våger over det afsjælede legeme og får et syn, hvor han oplever Jesus gøre vand til vin ved brylluppet i Kanaan, og hvor han taler med sin elskede læremester, Zosima. Svaret på quizzen er 'Brødrene Karamazov' af F.M. Dostojevskij. M.v.h. Ditlev Vasbo, Kokkedal Profeten og Kristus Vor finurlige bibliopat har denne gang moret sig med at dele sol & vind lige - i det ene efterlyste værk optræder profeten (i hvert fald i titlen), i det andet optræder Kristus himself. Min historielærer, Fredericia Gymnasiums bibliotekar, den elskelige lektor Hansen, hvis bibassistent jeg var, pålagde mig i 2. g at læse Dostojevskij i juleferien (1959). -- Jeg har lige genlæst 'Brødrene Karamazov', nu i Georg Sarauws oversættelse. Hans oversættelse er mere tør og bogstavtro end Ejnar Thomassens flottere. (Sarauw havde jeg i øvrigt også som lærer på Hærens Sprogskole, hvortil han ankom i kosakstøvler på sin VeloSolex og terroriserede os med spydigheder). Bjarne Reuters 'Ved profetens skæg' har jeg ikke læst, men 2. klik på nettet fører til den. Bedste hilsen Mogens Jensen, Allerød Sigurd Togeby Kære Bibliopat Til gengæld ved du vel næppe, hvem Sigurd Togeby var? Da hans artikel om Chatterton, som du skrev om for nylig, blev bragt i Hjemmet i 1929, var ST selv kun lige fyldt 20 år. Han var født 9. september 1909 i Haslev som søn af seminarielærer S.P.N. Togeby og hustru Kirstine f. Lauridsen. Skoleembedseksamen og pædagogikum. Forfatter af 4 romaner og cirka 20 børnebøger, særlig populære fremstillinger af diverse faglige emner. Fra 1. juli 1933 fast ansat i det C.W. Bærentzenske bladhus i Blågårdsgade på ugebladene Dansk Familie Blads og Aftenbladet Søndags redaktion. Fra 1945 medredaktør og, som jeg husker det, efterhånden faktisk redaktør af AS. Mange rejser, bl.a. til USA. Storebror til den 9 år yngre professor, dr. phil. Knud Togeby. ST var en overordentlig alsidigt vidende og meget venlig mand. Blandt hans mange interesser var film, han førte for eksempel en sirligt maskinskrevet liste over samtlige filmpremierer i København, med mange oplysninger og samlet i årshefter med flot tegnede forsider. Hva'ba! Venlig hilsen Ole Emil Riisager