Is og sne, sjap og smeltevand. Selv for os, der ikke er socialdemokratiske partiforkvinder, har det været et rent ud forsømt forår. Selskabet til fremme af den lette sommerkjoles udbredelse har i sandhed haft en vanskelig tid. Metroseksuel publikation Som en slags plaster på såret udgav forlaget Aschehoug for nylig håndbogen 'Kend din krop mand'. Der er tale om en udpræget metroseksuel publikation, hvis målgruppe er veluddannede, men travle mennesker. Bogstaverne er store, der er mange billeder, og bogen er kun halvt så tyk som sin berømte feministiske forgænger: Det her skal kunne læses i en fart. Industrisamfundets mænd blev hårdt ramt Egentlig er der også en anden målgruppe: nemlig ældre mænd, der har brugt det meste af deres arbejds- og seksualkraft dengang i industrisamfundet og nu får en chance for at forstå, hvorfor de er endt, som de er. Meningen er muligvis, at bløde mænd mellem 35 og 45 (cirka) både skal forstå sig selv - og forstå, hvorfor deres fædre er, som de er. Bogens hovedbudskab er tydeligt: Industrisamfundets mænd blev hårdt ramt. De passer ikke særligt godt på sig selv. De dør i gennemsnit fem år før jævnaldrende kvinder. En del af forklaringen er muligvis, at de var fædre, dengang kvinderne havde al magten i hjemmene. Som enhver ved, er omsorgsfulde relationer til små børn livsforlængende. Det er det - hånden på hjertet - ikke at gå på arbejde. Da slet ikke i stiv flip. Men datidens mænd, stadig udskældte og dæmoniserede, havde værsgo bare at forlade deres børn om morgenen og først vende hjem igen til spisetid om aftenen efter en hård dags knoklen. Hvor nederen. Ingen tid til at gå til frisør og tale om stort og småt med kønsfæller i løbet af dagen, ingen tid til at læse gode bøger, ja, selv den avis, de måske lige kunne nå at skimme om morgenen, endte med at blive gjort til selve symbolet på den fraværende mand og fader. Mænd, der læser, er nemlig ikke 'nærværende' (det omvendte er naturligvis tilfældet!). Dengang der kun eksisterede to køn Der er også en tredje målgruppe, og det er vor tids magtfulde, langt levende kvinder. I 'Kend din krop mand' kan de læse, hvorfor flertallet af nutidens udstødte, fattige, ensomme, syge og selvmordere er mænd, og om den klassiske feministiske offerfortælling mon stadig holder vand, eller om vandet for længst er gået. Nu er det store spørgsmål, om 'Kend din krop mand' overhovedet har en chance på bogmarkedet? Her kan vi ikke lade være med at tænke tilbage på dengang, Bibliopaten var en yngre mand uden grå hår og et body mass index på kun 23,5 (anslået). Han boede i et kollektiv på Østerbro med seks medlemmer, tre fra hvert af de dengang kun to eksisterende køn: tre magtfulde kvinder og tre hankønsvæsner. 'Kvinde kend din krop' var overalt Trods denne kønsfordeling var der minimum fire slidte eksemplarer af 'Kvinde kend din krop' (KKDK) i husstanden. Ganger man op, har der formentlig været flere hundrede tusinde eksemplarer, måske millioner af den, i Danmark på det tidspunkt. Og ligesom 'Alt for Damerne' i årevis var Danmarks de facto mest læste mandeblad, var det, som om man(d) dengang ikke kunne gå forbi en bogreol, hverken fællesbogreoler eller personlige, uden at de fire ord skrevet med store sorte bogstaver lyste op: 'Kvinde kend din krop'! Uanset om man rakte ud efter telefonbogen, en kogebog eller en roman, sneg 'Kvinde kend din krop' sig altid ind i synsfeltet. På køkkenbordet om morgenen efter en aften i byen, på toilettet ved siden af kummen, på natbordet anywhere. Og hver gang, eller næsten hver gang, tænkte den unge Bibliopat, at han burde have nogle hundrede klistermærker, hvor der stod 'min' på. Eller måske bare 'm'. Tænk, hvis der stod 'Kvinde kend min krop' i stedet! Royalt forord Datidens KKDK med det berømte omslag ses på fotoet her på siden, som vi tog ved en konfirmationsfest for et års tid siden. I 2006 er den vokset til en diger sag med et mere æterisk og æstetisk omslag: Silhuetten af en nøgen kvinde, der står på en strand ses gennem et lagen, som hun holder op i strakte arme foran sig. Bag hende skinner den nedgående sol over vandet. Yderst til højre skimtes en badebro. Tonen i bogen, der er på 700 sider, er saglig og oplysende. Det er ikke længere sådan, at man mellem linjerne kan læse, at det patriarkalske kapitalistsamfund skal afskaffes, før den kvindelige krop kan blive fri. Kvinderne er m.a.o. for længst faldet til patten. Men ikke i samme grad som 'Kend din krop mand'. Inden man(d) når rigtigt ind i den, får man smidt et forord af 'Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik' i hovedet. Den var ikke gået dengang, den ene af bogens fire forfattere var formand for Kommunistisk Arbejderparti! Penisforlængelse Trods den royalistiske udskejelse, der, o.k., er til at leve med, fordi det er vanskeligt at have noget imod den faktisk eksisterende kronprins, er 'Kend din krop mand' stærkt anbefalelsesværdig. Velskrevet, munter - og kontant. Vidste De i øvrigt, at man rent faktisk kan »forøge længden af sin penisstørrelse ved hjælp af et vakuumapparat, en glas- eller plastbeholder med undertryk, som anbringes omkring penis, samt forskellige former for trækanordninger«?! Det kunne man godt have fortalt alle de mænd, der lod sig snitte i af Jørn Ege! Her kan vi ikke lade være med at spørge, om penislægen monstro er søn af Ole Ege, der etablerede Det Erotiske Museum? Hvis han er, er junior Ege måske kun blevet penislæge på grund af en uheldig faderpåvirkning? Hvis det er tilfældet, så er det oplagt, at både senior og junior Ege læser afsnittet om 'sind' i 'Kend din krop mand'. Nå, men hej for denne gang, vor krop har travlt, den skal lige have hængt et par vaskebaljer tøj op, inden den rødstøvlede kommer hjem. Quiz 1:En fattig sort kvinde bliver tvangsindlagt på et hospital i USA. De onde læger bruger hende som forsøgskanin. Kvindens særlige evner bringer hende i kontakt med fremtiden. Hvilken roman? Quiz 2:Stor dansk forfatter. Denne bog fra 1978 er hendes egen yndlingsbog, den er inspireret af Henry Miller. Hvilken forfatter? I sidste uge efterlyste vi romanen, hvorfra følgende citat stammer: »En sommermorgen gik en ung mand og pløjede sin brakmark«? Hvad betyder »Eih bennek, eih blavek«?, lød quiz 2,og quiz 3 »Donaldismens problemer af J.V. Ståland«.Filurisk Kære Bibliopat Han er vist lidt af en filur, den bibliopat, med sin ståland og det syldaviske citat. Mais enfin! 1. april er quiz 1) Selma Lagerlöf: 'Jerusalem', quiz 3) J.V. Stalin: 'Leninismens problemer', og quiz 2) Hergé: 'Kong Ottokars scepter' (ja, men det var betydningen, vi efterlyste, red.) Mange hilsner,John Svendsen, Frederiksberg CHuemysteriet Kære Bibliopat Du kan ikke forlade emnet Andeby uden at berøre inkonsistensen og mysteriet i ungernes farvekodning. Efter min ungdoms litterære analyser af 1950'ernes AA'er var huefarverne: Rip rød, Rap blå og Rup enten gul eller grøn (misundelse??) - men de kunne skifte. Hvorfor? Det kan man da ikke ignorere? Ligger der et skjult budskab i det, for man kan vel ikke tiltro Carl Bark sjuskeri? Med venlig hilsen Bjørn Ørding-Thomsen, NexøHer er jeg, her bliver jeg Kære Bibliopat Oversættelsen af »Eih bennek, eih blavek« fra en fiktiv turistbrochure i Hergés prægtige 'Kong Ottokars Scepter' fra 1947 er ikke helt entydig. I Jørgen Sonnergaards oversættelse bliver kongens udråb til: »Gør imod andre, som du vil, andre skal gøre imod dig«. Men den officielle franske oversættelse er »Qui s'y frotte, s'y pique«, på dansk til noget i retning af »Den, der gnider sig der, bliver stukket«. Udsagnet refererer til Lorraines royale symbol (ved siden af Lorrainekorset): tidslen. Men der findes en tredje udlægning. Jeg kan varmt anbefale et besøg på Mark Rosenfelders hjemmeside: www.zompist.com . Her finder man noget så fascinerende som en syldavisk grammatik. Rosenfelder gør overbevisende rede for, at det syldaviske sprog ikke er slavisk, men germansk, selv om Syldavien må betragtes som et slavisk land. Hans oversættelse af »Eih bennek, eih blavek« lyder: »Her er jeg, her bliver jeg«. Han sammenligner bl.a. med den hollandske version: »Hier ben ik, hier blijk ik«. Rosenfelders oversættelse giver langt bedre mening. At kongens udbrud, efter at en usurpator har prøvet at tilrane sig tronen, er: »Her er jeg, her bliver jeg«, lyder oplagt. Trods al respekt for Sonnergaards Tintin-oversættelser (navnlig Haddocks skældsord) må hans version af dette skriftsted betragtes som en svipser. Spørgsmålet er så blot: Hvorfor valgte Hergé at lade den syldaviske turistbrochure oversætte udsagnet forkert? Med venlig hilsen Torben Okholm, VordingborgPå sikkerhedslisten Kære Bibliopat Lige en afrunding på 'Anders And': Du mangler at omtale 'Grønspættehåndbogen'. Den har jeg, i 1961-udgaven, endda med dedikation af redaktøren, den danskfødte Bill Hillcourt (William Bjerregård), der på det tidspunkt var det nærmeste, man kunne komme en super-over-general-grønspætte. Den indeholder alt, hvad man skulle vide for at begå sig i naturen, eller hvor Rip, Rap og Rup nu ellers kom hen: Morse, dress-code, førstehjælp, båltænding og lejrslagning. Min kone og jeg har et hæderligt, men fast antal reolmeter til bøger. Kommer nogle ind, skal nogle ud. Denne står dog højt på - min -- sikkerhedsliste. Med venlig hilsenJørgen Allesen-Holm