Det hører til undtagelserne, at digtere her til lands bliver hyldet med fakkeltog, når de fylder rundt. Ligesom det hører til sjældenhederne, at en digters poesi når ud til en hel nation, men Benny Andersen, elsket, læst og sunget som ingen andre nulevende danske digtere, opnåede begge dele.
Fakkeltoget var en realitet på hans halvfjerdsårs fødselsdag, og hans enestående rolle som alt andet end kongelig stofleverandør manifesterer sig år ud og år ind rundtomkring i familierne, på højskoler, i kirker, når der skal festes - eller sørges – med støtte fra livsglæden og underfundigheden i hans digte og viser.





