At saxofonen ikke er T.S. Høegs eneste instrument, men at sproget også er, vidner de 15 bogudgivelser i snart sagt hver en genre, som han har bag sig, om. I anledning af tresåret føjes endnu én til listen, nemlig (med et ordspil på det franske ord for ’meget’) ‘Très 60’, der byder på lidt af hvert, som det vist hedder:
Digte og optegnelser fra den selvbenævnte ’outertainers’ ture rundt i landet, fortællinger (bl.a. den gakket groteske om ’Pelsdrengen’) og uddeling af »æg« og »op« til alt det henholdsvis ufede og fede samt, som det i virkeligheden bedste i bogen: et appendiks af små, eksperimentfattige, men til gengæld bare præcist og kærligt fortællende portrætter af forfattere, som han har krydset veje med: Henrik Bjelke, Inger Christensen, Dan Turèll, Michael Strunge og FP Jac, bl.a.






