Det har altid været en populær kliche at betragte poeter som lidt verdensfjerne størrelser. Men i virkeligheden er digterne snarere karakteriseret ved at være tættere på virkeligheden end de fleste i den moderne verden.
Digterne forholder sig med sproget som sensitivt sanseapparat minutiøst til den omgivende virkelighed. Især i naturlyrikken besynger digterne naturens fænomener med uendelig opfindsomhed.





