Hyldet forfatter fortæller nøgternt om håb og tab blandt socialister

Sirpa Kähkönen, f. 1964, skriver i ’Granitmanden’ om unge finners skæbne i Sovjetunionen under Stalin.
Sirpa Kähkönen, f. 1964, skriver i ’Granitmanden’ om unge finners skæbne i Sovjetunionen under Stalin.
Lyt til artiklen

Det starter efter den forfærdelige finske borgerkrig og Oktoberrevolutionen i 1917. Nygifte Klara og Ilja flygter på ski gennem de nordfinske granskove. Socialisterne i Finland har tabt til nationalkonservative kræfter, og det giver ikke længere mening at være rød i Finland. Revolutionen er ung, og de vil deltage i oprydningsarbejdet, siger de. Stolte og fulde af håb er de taget af sted – »i blind tillid til, at der fandtes et land, hvor arbejderen kan leve frit«.

Da de efter 600 kolde kilometer når ’lykkelandet’ – byen, man kaldte Petrograd, og som senere blev til Leningrad, inden den fik navnet Sankt Petersborg, må de i løbet af et årti – vi følger dem fra 1922 til 1937 – vågne op til en virkelighed, der nok er mere grå end rød. Uvillige til at opgive drømmen gør de alting rigtigt og læser højt for hinanden af Thomas Mores ’Utopia’, de møder cirkusartisten Tom og slutter sig til en farverig kreds af finske socialister i Lenins Sovjet. Ny bog er en unik og frygtløs fortælling om Nordkorea

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her