Hovedpersonen i Tine Høegs debutroman, ’Nye rejsende’ (som egentlig er en slags genrehybrid mellem roman og digt), pendler frem og tilbage med tog mellem København og Næstved og – med den derfor tilbagevendende transportscene som eksistentiel metafor – mellem at være ung og voksen.

Selv om pedellen på gymnasiet, hvor hun har fået sit første job som lærer, forveksler hende med en elev (og hun helt generelt er noget udfordret på voksenautoritet), er gymnasieeleverne mindst ti år yngre end hende. Manden, hun første skoledag møder i toget og indleder en affære med, er til gengæld ti år ældre og allerede indehaver af kone og barn. Hun er ligesom bare imellem.