Man anede, at der var noget særligt på færde, da den forfatterskolede Caroline Albertine Minor i 2013 debuterede med ’Pura vida’. Romanen om kvinden Viktoria og hendes retningsløse flagren i de fjumreår, vi som samfund almindeligvis anser for dannende, retningsgivende, og som vi derfor til en vis grad bærer over med – det går nok, hun finder en vej. Men Viktoria fandt aldrig rigtig anden vej end flugtens, og hendes turen rundt satte sig i læseren som en tvivl. Handler det her overhovedet om ungdom, går det nogensinde over?

Det er jo virkelig idiotisk af læseren at stille den slags spørgsmål til en purung forfatter og tilmed forvente svar i hendes næste udgivelse, men det er ikke desto mindre det, man gør, efter blot få siders intenst givende samvær med personerne i novellesamlingen ’Velsignelser’. Fordi de alle til hobe synes at fjumre videre: Er der virkelig ikke fremdrift i dem, er livet stadig noget, der sker sådan lidt på må og få?