Hvornår dør et menneske fra os? Når vi bliver ringet op og får beskeden om en ufravigelig katastrofe. Når lægen erklærer patienten død, eller når vi står med den kolde, livløse krop i kisten? Måske dør den elskede først langt senere, måske langt tidligere, som en forudanelse, et varsel.

I Naja Marie Aidts bog dør sønnen Carl rent faktisk ad flere omgange. Et fald fra et fjerdesals vindue, og den unge mand står ikke til at redde. Respiratoren holder ikke desto mindre kroppen i live, indtil familien har truffet beslutning om organdonation, til lægerne erklærer ham først hjernedød, så ’rigtig’ død. Døden er konkret, noget der sker i etaper under ordnede forhold på Rigshospitalet, samtidig med at døden er abstrakt, det, der undsiger sig normal tidsregning og sprogliggørelse.