Der er nogle ting, der kan ærgre mig lidt ved journalist Andreas Fugl Thøgersens ellers læseværdige bog om Jørgen Leth.

For det første skal man ikke have fulgt Leth specielt meget for at have hørt meget af det før. ’Jeg har lyst til at vende tilbage til alting’ har først og fremmest de historier, Leth selv helst fortæller – måske lige på nær nogle følsomme detaljer og en tåget kronologi i familiehistorien, som Leth ikke gerne dvæler ved. »Måske var det angsten for at blive far«, når han ukarakteristisk at sige, inden han selv afskriver det som fortolkningspis. Her borer Thøgersen vist i noget ubehageligt, der også kolliderer med den måde, Leth selv vil tænke sit liv på: i enkelte scener.