For omkring 20 år siden udgav historikeren Søren Mørch bogen, som han kaldte ’Den sidste Danmarkshistorie’. Det var selvfølgelig gjort som en provokation, men var også udtryk for den generelle tendens til at bidrage aktivt i forsøget på at aflive nationalstaten i den europæiske integrations navn. I stedet blev integrationen senere aflyst, og nationalstaten har aldrig haft det bedre. Den udvikling har medført, at det at være dansk og dansk historie i den grad har fået en renæssance. Igennem de senere år har vi fået en række forskellige tolkninger lige fra Knud J.V. Jespersens ’Historien om danskerne 1500-2000’ og Bo Lidegaards ’En fortælling om Danmark i det 20. århundrede’. Dertil føjer sig et stort antal historiske film og senest af DR’s ’Historien om Danmark’.

Der bliver med andre ord fortalt danmarkshistorie alle vegne, og man kan som læser derfor med god ret spørge sig selv, om vi har brug for flere udgaver af danmarkshistorien?