Den lille prins del 5: Mødet med ræven, der svarer, hvor menneskene tier

Den lille prins gør ræven tam og får en hemmelighed i afskedsgave. Tegning fra bogen Antoine de Saint-Exupéry
Den lille prins gør ræven tam og får en hemmelighed i afskedsgave. Tegning fra bogen Antoine de Saint-Exupéry
Lyt til artiklen

Menneskene har geværer, sagde ræven, og de går på jagt. Det er meget generende!

- Antoine de Saint-Exupéry

Den lille prins er god til at undre sig. Han lærer meget, fordi han spørger meget og aldrig – aldrig – opgiver at få svar. På den måde har den lille prins barnets autoritet, som åbner indsigt hos de andre.

Piloten lærer mere af prinsen, end prinsen lærer af piloten, men deres gensidige åbenhed forplanter sig til læseren, som også begynder at spørge ogmåske bliver klogere. Den lille prins er en åben bog. På sin vej fra planet til planet møder han dumme mennesker, som kun har dumme svar og ingen kloge spørgsmål: businessmanden, kongen og den selvglade mand.

Men nede på Jorden møder prinsen nogle dyr, som synes at sige større sandheder: slangen og ræven. De hviler i deres slangagtighed og rævagtighed på en særlig klog måde.

»Hvem er du«, spørger den lille prins ræven, som svarer sikkert og enkelt:

»Jeg er en ræv«.

Menneskenes børn har slet ikke så let ved at svare på det spørgsmål.

Ræven har ikke høje tanker om menneskene. Det eneste interessante ved dem er, siger ræven, at de holder høns. I det lange kapitel, hvor den lille prins og ræven har deres samtale, har de begge stor autoritet. Prinsen, fordi han tør spørge, og ræven, fordi han tør svare.

Måske ved ræven også godt, at han er ud af dyrefablens fine familie, hvor ræve ofte har en særlig taleret. I hvert fald er ræven i ’Den lille prins’ så selvsikker, at han tør love prinsen en hemmelighed i afskedsgave. Men han er samtidig så usikker og følsom, at han græder og bønfalder den lille prins:

Den lille prins del 4: Blomstens farvel er lige til at blive trist af

»Vil du ikke nok ... gøre mig tam!», sagde den. »Jo, det vil jeg godt«, svarede den lille prins, »men jeg har ikke så meget tid. Jeg skal have fundet mig nogle venner, og der er så mange ting, som jeg skal lære at kende«. »Man kender kun det, som man har gjort tamt«, sagde ræven. »Menneskene har ikke længere tid til at lære noget som helst at kende. De køber ting fikse og færdige i forretningerne. Men der findes ingen forretninger, som sælger venner, så menneskene har ingen venner længere. Hvis du vil have dig en ven, så gør mig tam!«. »Hvordan gør jeg det?«, sagde den lille prins. »Du skal være meget tålmodig«, svarede ræven. »Først skal du sætte dig lidt væk fra mig, sådan her, i græsset. Jeg skæver til dig, og du siger ingenting. Sproget er en kilde til misforståelser. Men dag for dag kan du rykke nærmere …«.

Det lykkes, prinsen gør ræven tam. Så meget desto mere ondt gør det, da de må skilles. Ræven græder, men giver prinsen den lovede hemmelighed i afskedsgave:

»Kun med hjertet ser man godt. Det vigtigste er usynligt for øjnene«.

Bjørn Bredal

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her