»Alle voksne har først været børn (men der er ikke ret mange af dem, der kan huske det)«
Barnet tør tegne, barnet tør gabe, og barnet tør græde. Barnet Hos Saint-Exupéry lever i lykkens land, men det lever også i tårernes land, og det er et mystisk sted, siger den forulykkede pilot. Han er nødstedt i ørkenen, men møder her en lille prins, der tør være barn og følge sit humør og sine indskydelser. Til slut forlader prinsen frivilligt denne jord, da han tager imod slangens tilbud om »at tage dig længere væk end noget skib«. Hvor mange andre børnebøger slutter så sørgeligt?
Den lille prins er heller ikke nogen børnebog, sagde filosoffen Martin Heidegger ved den tyske udgivelse i 1949: »Det er et budskab fra en stor digter, som tilbyder lindring for ensomheden, og som hjælper os med at forstå de store gåder i verden«.
Kennedy-antologi er fascinerende, men ikke altid lige sprødt skrevet’Den lille prins’er tilegnet Léon Werth, som er en voksen mand, der trænger til at blive trøstet. Han er forfatterens bedste ven, og han bor i Frankrig, hvor han sulter og fryser.
»Undskyld, børn, at jeg har tilegnet denne bog til en voksen«, lyder bogens første sætning.
Og selv om Werth er en af de voksne, der kan »forstå alt, selv børnebøger«, så retter forfatteren alligevel sig selv og tilegner bogen »til det barn, som den voksne var engang«, det vil sige »til Léon Werth dengang han var en lille dreng«.
Sådan svæver ’Den lille prins’ fra begyndelsen mellem barn og voksen, og sådan opstår måske noget af bogens magi: I mødet mellem den voksne, der læser op, og barnet, der lytter. Bogens enkle, vemodige filosofi fortryller den voksne, og fortryllelsen forplanter sig til barnet. ’Den lille prins’ er en oplæsningsbog for børn og voksne.
Den forulykkede pilot får genfortryllet sit liv, da han begynder at tegne igen. Den lille prins spørger som det allerførste: »Undskyld, men ... vil du ikke godt tegne et får?«. Og piloten kaster sig ud i det, selv om »De voksne havde frarådet mig at blive kunstmaler, da jeg var seks år «. Piloten oplever noget, der er »virkelig mystisk«. Han tager en blyant og et stykke papir op af lommen, »selv om det virkede helt absurd her, hvor jeg var i livsfare tusindvis af kilometer fra beboede egne«.
Ny krimi: Den sommer jeg blev både kvinde, forelsket og menneskeI mødet med ’Den lille prins’ finder piloten et barn, som han tror, han var engang. Barnet står som et fatamorgana i ørkenen, men det findes først og fremmest et sted inde i ham selv. Og piloten begynder at se verden med andre øjne, da den lille prins fortæller om sine møder med voksne mennesker, den ene mere underlig end den anden.
’Den lille prins’ advarer mod den voksne verden og dens såkaldte alvor. »Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget«, siger Bibelen, og Antoine de Saint-Exupéry siger noget af det samme.Da piloten begynder at tegne igen, opdager han en ny verden inde i sig selv. ’Den lille prins’ er en skabelsesberetning.
fortsæt med at læse
