Insektet skal ikke tegnes. Det skal end ikke ses på afstand«, skrev Franz Kafka i 1915 til sin forlægger angående omslagsillustrationen til ’Die Verwandlung’, som er blevet kaldt verdens bedste novelle. Og som indledes med de – bogstaveligt bevingede? – ord: »Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng forvandlet til et uhyre kryb«.
Men skønt forfatteren så udtrykkeligt frabad sig konkret visualisering af udyret, har det atter og atter fået krop: På film og scene, i animationsfilm og som tegneserie – det sidste bl.a. med pennen ført af Robert Crumb, der også tegnede introduktionsbogen ’Kafka for begyndere’. Og nu bryder altså også den danske forfatter og tegner Søren Jessen Kafkas ’forbud’. Næsten, i hvert fald.
»Insekt« kaldte kafka altså selv krapylet, som har seks ben og kraftige kindbakker og da også tit afbildes som kakerlak. Bare stor – den kan selv åbne døren, med besvær ganske vist. Men Kafkas hensigt med ikke at få krybet tegnet var jo nok at lade vores fantasi skabe noget mere modbydeligt – og ubestemmeligt! – end nogen grafisk konkretisering formår. Som i »urolige drømme«.
Jessen har fundet et kongenialt udtryk for ’billedforbuddet’: Vi ser aldrig hele væsenet, højst nogle ben, skyggen af noget krop. Og dermed deler vi netop synsvinkel med historiens fortæller, Gregor selv som det kryb, han er blevet til, og som jo ikke kan se hele sig selv udefra.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
