0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Tegneserie over Kafkas mesternovelle er fornemt udført

Selv om Kafka udtrykkeligt frabad sig det, er krapylet i hans mesternovelle ’Forvandlingen’ blevet tegnet mange gange. Nu også af danske Søren Jessen – sådan da.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Søren Jessen
Foto: Søren Jessen

Forvandlet til et kryb forsøger Gregor Samsa stadig at række ud efter sine kære, men er kejtetheden ikke i sig selv en skyld?

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Insektet skal ikke tegnes. Det skal end ikke ses på afstand«, skrev Franz Kafka i 1915 til sin forlægger angående omslagsillustrationen til ’Die Verwandlung’, som er blevet kaldt verdens bedste novelle. Og som indledes med de – bogstaveligt bevingede? – ord: »Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng forvandlet til et uhyre kryb«.

Men skønt forfatteren så udtrykkeligt frabad sig konkret visualisering af udyret, har det atter og atter fået krop: På film og scene, i animationsfilm og som tegneserie – det sidste bl.a. med pennen ført af Robert Crumb, der også tegnede introduktionsbogen ’Kafka for begyndere’. Og nu bryder altså også den danske forfatter og tegner Søren Jessen Kafkas ’forbud’. Næsten, i hvert fald.

»Insekt« kaldte kafka altså selv krapylet, som har seks ben og kraftige kindbakker og da også tit afbildes som kakerlak. Bare stor – den kan selv åbne døren, med besvær ganske vist. Men Kafkas hensigt med ikke at få krybet tegnet var jo nok at lade vores fantasi skabe noget mere modbydeligt – og ubestemmeligt! – end nogen grafisk konkretisering formår. Som i »urolige drømme«.

Jessen har fundet et kongenialt udtryk for ’billedforbuddet’: Vi ser aldrig hele væsenet, højst nogle ben, skyggen af noget krop. Og dermed deler vi netop synsvinkel med historiens fortæller, Gregor selv som det kryb, han er blevet til, og som jo ikke kan se hele sig selv udefra.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce