En dag i december ringede telefonen hos forlaget Hr. Ferdinand. Personen i telefonen ønskede at møde forlæggerne Snæbjørn Arngrimsson og Susanne Torpe. De udgav udelukkende oversat litteratur, så de tænkte, at vedkommende nok ville tilbyde sig som oversætter eller korrekturlæser.
Dagsordenen var imidlertid en anden. Da de kort efter mødtes i den nedlagte stationsbygning i Espergærde, hvor det lille, men succesrige forlag holdt til, blev forlæggerne mødt af et direkte spørgsmål. Ville de sælge?






