Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

Jan Kjærstad

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Norsk forfatter skriver pageturner om Utøya uden at nævne den nationale tragedie med et ord

Carsten Andersens ugentlige klumme om stort og småt i litteraturens verden handler i dag bl.a. om Jan Kjærstad, der vover sig ud, hvor kun få norske forfattere tør.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Utøya. Ét lille, norsk ord. Billederne maser sig frem. Luftfotoet af øen. Breivik, der heiler i retten. Blomsterhavet, statsministeren og en nation lammet af sorg. Litterært stof? Selvfølgelig, men mange norske forfattere holder sig alligevel tilbage, mener Jan Kjærstad.

Til avisen Dagbladet siger han, at det er et stof, som med sin dramatik netop indeholder den udfordring, alle forfattere er på jagt efter. Men det er også en hvepserede, som han siger.

Nu har han selv skrevet om Utøya. Uden at nævne den nationale tragedie med et eneste ord. Og ikke bare det. Anmelderne har tilsyneladende også kun lovord tilovers for Kjærstads nye roman ’Berge’, hvor han lader en terroraktion gå ud over en familie i toppen af Arbejderpartiet. Tricket er bl.a. at henlægge tragedien til 2008, tre år før Breiviks aktion i centrum af Oslo og på Utøya.

Alt giver alligevel mindelser om terroraktionen 22. juli 2011. Romanen har tre hovedpersoner, og spørger man Ingunn Økland fra Aftenposten, spejler de tre figurer Norge som nation.

Den ene er en kvindelig journalist, Ine Wang, som er chokeret over terroraktionen, men også øjner en fantastisk karrieremulighed, fordi hun netop har skrevet en bog om en af de fem, der blev fundet i en hytte i Nordmarka med struben skåret over. Den anden er den formodede morder, Nicolai Berge, vokset op i en Arbejderparti-familie, som i retten ser sig beskrevet som et freak show. Den tredje er dommeren i sagen.

Bogen er en reel page-turner, mener Dagbladets anmelder: »Den, som ikke bliver grebet og rystet af denne beretning, er enten fuldstændig uinteresseret i den type litteratur eller på en eller anden måde emotionelt afstumpet«.

I Aftenposten bliver Kjærstad spurgt, om han er optaget af den norske idyl, men forfatteren siger, at han snarere er optaget af, hvornår idyllen bristede.

»Måske bristede den med Treholt (spionsagen, red.) i 1980’erne, måske før«.

Med romanen ’Berge’ serverer Kjærstad en kriminalgåde, men med ham ved tasterne skal man selvfølgelig ikke forvente at få svarene serveret i små letfordøjelige bidder til sidst.

En hån mod krimien

Nøjagtig det samme kan man sige om Péter Nádas’romantrilogi ’Parallelle historier’. Om man så kan kalde værket en page-turner,er nok en smagssag. Her i avisen anmeldte Peter Wivel første bind ovenud begejstret i lørdags, men han tilføjede også, at Nádas ikke skriver for at fornøje sine læsere (det kan jeg bekræfte). Det kunne man ellers et kort øjeblik tro, eftersom det hele i bedste krimistil begynder med et lig på en bænk i Berlins Tiergarten.

Baggrunden er dog ikke, at Nadás er begejstret for krimigenren. Nærmest tværtimod, forstår man på et interview, som den sygdomssvækkede forfatter gav til avisen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en hån, hvordan jeg begynder romanen. Krimier er så populære, så værsgo, tænkte jeg, her har I én! Men jeg måtte læse og se mange krimier på tv, hvilket kedede mig usigeligt«.

Forfatteren har boet i Gombosszeg siden 1984, og det har været helt bevidst, at han har isoleret sig i den lille landsby med 38 indbyggere i det vestlige Ungarn. Det var, siger han i interviewet, en »nødvendig isolation og flugt fra det forløjede samfund uden den såkaldte socialisme. Jeg var faktisk i eksil, men ville ikke fortsætte over grænsen, for så havde jeg mistet mit sprog, og det ville jeg ikke«.

’Parallelle historier’ har været mange år undervejs på dansk. Originalværket udkom i 2005. I mellemtiden har Nadás skrevet endnu et mammutværk. 1.200 sider erindringer, en lang fortælling om, hvordan man får sat ord på det, der skete i livet, ja, ligesom ham der Knausgård, som Nadás ikke synes om. Han synes, autofiktion er interessant nok, men ikke i den norske version. Knausgårds eneste radikalitet er hans oprigtighed, og det er ifølge Nadás kun interessant, hvis man er interesseret i norske forhold.

Ikke litteratur

»Han kan beskrive, hvordan han lever, drikker, bedrager, går på toilettet, men det hører til menneskeliv og ikke litteratur«, fortæller Nadás til Information.

Den ungarske forfatter er ikke den eneste, der giver Karl Ove tørt på. Første del af forfatterens encyklopædi med titlen ’Efterår’ er netop udgivet på engelsk. Som nogen måske husker, er det fire bøger, som ifølge forfatteren er skrevet til hans på det tidspunkt ufødte datter om verdens indretning

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I denne uge har Karl Ove Knausgård besøgt Edingburgh International Book Festival, men det er ikke ligefrem en overstrømmende modtagelse, han har fået af landets toneangivende avis. The Scotsman mener, bogen er absurd, og skulle nogen være i tvivl slutter anmelderen med ord som nonsens, sludder og vrøvl. I The Spectator ved Nicholas Lezard knapt, hvad han skal mene om, at Knausgård skriver et opslag om, at en seng er flad, har fire ben, blød overflade og er god at sove i. Til slut gør anmelderen grin med Knausgård og slutter med sit eget lille opslag om, at hjernen jo er der, hvor man afgør, om en bog er værd at læse eller ej, og Lezards hjerne har truffet sin beslutning.

The Guardian er mere venlig og mener, at ’Efterår’ nok er en overgang på vej til noget nyt, mens amerikanske New York Times synes at falde for Knausgårds projekt. Selvfølgelig er der opslag i bogen, der rammer ved siden af, mener anmelderen, men det er forbavsende få. ’Efterår’ er Knausgård fra den søde og venlige side, noterer avisen. Mørket fra de tusindvis af selvudleverende sider i ’Min kamp’ er pist væk. Anmelderen Parul Sehgal elsker bogens ambition om, at vi skal bevare vores undren over, hvor utrolig verden er. Knausgård ville have elsket anmeldelsen. Hvis ellers han læste om sig selv.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden