For snart 30 år siden var jeg på rundvisning i Bertolt Brechts hus og museum i Berlin. Et sted i den store lejlighed på den anden side af den obligatorisk røde snor fik jeg øje på en reolhylde fyldt med Penguins berømte pocketbøger i orange eller grønt. Jeg spurgte om undtagelsesvis tilladelse til at se titlerne nærmere efter i sømmene. »Nein«, lød det fra min strikte guide – »Nur Kriminalliteratur«.

Tyskland har altid haft et anstrengt forhold til krimier. Aldrig dyb eller Thomas Mann-fin nok. På visse tidspunkter i Tysklands historie var den britiske af slagsen sågar totalt forbudt. Hverken der Kaiser eller Hitler var til whodunit.