Efter at have fået Hanne-Vibeke Holsts stort anlagte samtidsroman ’Som pesten’ lidt på afstand, har jeg stadig svært ved at begribe, at den skulle løbe op på næsten 700 tætskrevne sider. Var hver en krølle på denne historie om en influenzapandemi nødvendig?

I det hele taget oplevede jeg under læsningen en lidt påfaldende uoverensstemmelse mellem den alvidende fortælletrang, der gennem hele bogen kører i samme intensiverede modus, og min interesse som læser, der til gengæld dalede støt, selv om fortællingen om, hvordan verdenssamfundet håndterer (eller netop ikke håndterer) den helt store humanitære katastrofe, som udgangspunkt både virker aktuel og spændende – på den måde har Holst skrevet en roman til tiden.