Lufthavnsboghandlens bestsellerstand for ’crime’ litteratur frister mig altid.

Men det var nu et slid at komme igennem Dan Browns bog ’Engle og dæmoner’. Brown kan godt indimellem konstruere scenarier, der får en til at vende sider i rasende fart, men hans bøger er det meste af tiden fyldt med ikke særligt overbevisende lærdom, som han bruger alt for mange sider på at formidle. Så jeg kan godt undre mig over, at så mange læsere vil stå model til de sindrige intriger. Men fascinationen har måske rod i den samme mærkværdige hunger efter mysterier udstyret med lægelatinsk autoritet, som i sin tid gjorde Umberto Ecos ’Rosens navn’ til en international bestseller (uden sammenligning i øvrigt – Eco er jo faktisk lærd). Lærdom skal åbenbart helst være indhyllet i intriger og mysterier for at være interessant.