Der er vind i sejlene for Margaret Atwood lige nu. Næppe er man holdt op med at tale om tv-serien ’The Handmaid’s Tale’, før Netflix om få uger blænder op for ’Alias Grace’, der er baseret på Atwoods roman fra 1996 af samme navn. Udgivet på dansk første gang i 1997.
Det er derfor også helt forståeligt, at Lindhardt og Ringhof lige nu genudsender hendes bøger, der jo også på en eller anden måde synes at tale til tiden.
Mens dystopien ’Tjenerindens fortælling’ af nogen blev genlæst som et billede på noget, der er ved at ske i USA lige nu, rummer ’Alias Grace’ både i tema og form meget af det, der i disse år virker appellerende.
Det er true crime og victoriansk pastiche, vi har noget gotisk spøgelsesagtigt, blod og mord i et æstetisk lækkert univers, og så er der kønsdebatten – skruet sammen i en kompleks fortællestruktur, der altså blander fakta og fiktion. Man ser serien for sig.
Udgangspunktet er en af Canadas mest berømte mordsager – både veldokumenteret og mystisk og med en purung kvinde i hovedrollen, den 16-årige tjenestepige Grace Marks, der i 1840’erne idømmes livsvarigt fængsel for mordene på sin arbejdsgiver og dennes gravide husholderske.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
