I den islandske forfatter Bergsveinn Birgissons debutroman fra 2003, ’Et landskab er aldrig tåbeligt’, er der en karakteristik af tidens dårskab: »Nationen har sat al værdighed over styr, idealisterne som havde hjerte er sunket ned i et forbandet forbrugshysteri, universitetsverdenen er gennemrådden af egoisme og amerikansk menneskefjendsk videnskab og al litteratur læses som et slagsmål mellem kønnene«.

Det sidste er i sandhed tilfældet for Ebba Witt-Brattström. ’Kulturkvinnan’ er et rasende angreb på ’mansgrisbastionen’, som hun også slog løs på i ’Kulturmanden’ fra 2015. Bogen rummer 35 tidligere trykte essays, og hatten af for Ebba Witt-Brattström som polemiker. Hun er i en klasse for sig, når hun bedriver litteraturkritik med hammeren. Ustyrlig, underholdende, selvbevidst. Men også vældig unuanceret.