Man skulle tro, at Østtyskland modtog en frivillig dansk tilflytter med åbne arme i 1981. Diktaturstatens egne borgere havde været direkte spærret inde bag mure og grænsebomme i 20 år, bunden var gået totalt ud af økonomien, der kørte på vestlige lån. Der var mangel på alt fra mad til boliger, tøj og andre basale fornødenheder.

Hele landet stank af brunkul, da den russiske olie ikke mere tilflød det socialistiske eksperiment, der jo under alle omstændigheder var startet på hælene i 1949, fordi selvsamme Sovjet havde tømt deres tyske erobring for alt af værdi, fra penge til fabrikker og maskiner. Nu gik fødevarer fra det udpinte øst til den sovjetiske herremand, der heller ikke havde det for godt.