»Alle fædre dør. Undtagen denne«. Sådan skriver litteraturhistorikeren Tilmann Lahme om Thomas Mann i sin biografi om Manns familie. Han viser os, hvordan alle Manns seks børn på den ene eller anden måde kæmpede med at være sønner og døtre af den store udødelige far, hvad enten de lagde sig i selen for at få fars anerkendelse, begik fadermord eller blev passive og viljesløse.
Selv er Tilmann Lahme også ude i et fadermord; det handler i høj grad om at få pillet Thomas Mann ned af piedestalen og fremvist som selvoptaget, arrogant og politisk fumlet.
Lahme giver os historien om den store mandlige kunstner, der er så optaget af sit eget geni, at han ikke rigtig har tid til sin familie, som hustruen, Katia, til gengæld styrer som et stort og tungt skib gennem nazitidens eksilering og emigration, mens hun værner om sin mands hellige arbejdsfred.
Vi følger den tyske overklassefamilie fra 1922 til 2002, med hovedvægt på årene under og omkring krigen. I 1933 forlader familien Tyskland, og i 1936 fratages alle dens medlemmer deres tyske statsborgerskab på grund af Thomas Manns offentlige protester mod Hitlers regime. Fra 1939 til 1952 er USA familiens base, først Princeton, hvor Thomas får et gæsteprofessorat, siden Californien, hvor Thomas og Katia får bygget sig en 20-værelses villa i Los Angeles.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
