0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Emmanuel Carrère var i dyb livskrise: Når man åbner døren til troen, bliver alt muligt

Da den franske forfatter Emmanuel Carrère befandt sig i en dyb livskrise, blev han »berørt af nåden«, slet og ret omvendt. I dag anser han ikke længere sig selv som kristen, men har ikke desto mindre skrevet en bestseller om de første kristne, ’Gudsriget’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR
Foto: PR

Emmanuel Carrère fortrækker »næsten« godtroenhed frem for det moderne menneskes blaserte overlegenhed.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Opstigningen til Emmanuel Carrères lejlighed i Paris er alt det modsatte af hans litteratur: besværlig, forvirrende, labyrintisk. For at komme ind bevæger man sig, når først yderporten er åbnet, igennem lag på lag af omgjorte industrielle indergårde, gennem firkantede portaler, der æskeagtigt åbner sig mod nye aflukker, mørkere og mere skyggefulde for hvert postkassenummer, man har passeret.

Og så til sidst, allerinderst, allerøverst i en postmoderne boks i den grå fabrik i det 10. arrondissement: forfatteren. Emmanuel Carrère, der netop er vendt tilbage fra at have modtaget en stor pris i Mexico City; Emmanuel Carrère, hvis liv er blevet en romankunst, som masserne forbruger på vej til arbejde i metroen; Emmanuel Carrère, hvis stamtavle og diktion afslører et sidste historisk kompromis mellem aristokratisk høviskhed og borgerskabets rå ambition.